SMILENDE, STRUKTURERET OG ENGARERET SUPERVISOR SØGES

Hvis du ved at du kan gøre en forskel og få teamet til at løfte i flok er det måske dig vi står og mangler.

VI SØGER

Vil du være en del af og lede et team, i en af Nordsjællands bedste havnerestauranter med klubliv, a la carte og selskaber?

Vi søger en restaurant supervisor, der elsker sit fag, ønsker at gøre en forskel og kan sætte sit præg på forretningen fremadrettet.

VI FORVENTER

Vi forventer at du er uddannet tjener (eller har tilsvarende erfaring), brænder for at arbejde med ledelse og har motivationen til at udvikle dig. Dit personlige engagement er helt i top, du har en solid forretningsforståelse og bliver motiveret af at arbejde i en udfordrende branche, hvor der er fuld fart på.

Vi ønsker at højne det gode miljø og søger en smilende, præsentabel og imødekommende medarbejder, der med et godt humør og gode samarbejdsevner har lyst til at yde en god service overfor gæster og internt i huset.

DU KAN SE FREM TIL

Vi løber stærkt når solen skinner og altid med det mål at vi kan bevare overblikket.  Vi ønsker at servicere vores gæster i en uformel tone, med et højt serviceniveau og i en afslappet atmosfære.

Du skal kunne bevare roen, når solen står højest på himlen.

Du kan se frem til et spændende og udfordrende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed. For den rette er der gode muligheder for personlig udvikling, ligesom du vil have mulighed for at præge forretningen. Udover ledelse af personalet i restauranten i samarbejde med Restaurantchefen, deltager du aktivt i den daglige drift.

VI ER

Hos os mødes sejlere til en snack før og efter sejlturen, forretningsfolk og lokalbefolkningen i alle aldre. Vi værner om vores helt særlige atmosfære med dens personlige og uformelle stemning.

Udgangspunktet for vores køkken er de gode danske råvarer tilberedt efter de klassiske danske principper – af og til med et pift fra fremmede lande. Vi laver mad til havnens frokost- og middagsgæster, gæster til bryllup og dåb, til møder, match race, stævner og ud af huset i et utal af variationer og størrelser. Fælles for dem alle er at vi sætter kvaliteten i højsædet hver gang.

Vi ligger i Skovshoved Havn, lidt udenfor København.

ANSØGNING

Send os en ansøgning, hvis du kan nikke genkende til følgende:

  • Uddannet tjener (eller tilsvarende erfaring) og elsker dit fag
  • Har ledererfaring
  • Har et godt kendskab til vin
  • Ambitiøs, energisk og stabil
  • Ansvarsbevidst
  • Struktureret og har et godt overblik
  • Kvalitetsbevidst
  • Kan motivere dine medarbejdere
  • Søger løsninger gennem åben dialog og samarbejde

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte restauratør Per Voss Kjærgaard på tlf.: 5123 1517.

Tiltrædelse 1. april efter aftale – vi venter gerne på den rette kandidat.

Send en ansøgning med CV og billede til: info@restaurantsejlklubberne.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!