Studentermedhjælpere til afvikling af arrangementer

Studentermedhjælpere til afvikling af arrangementer

Har du sans for detaljen, et smil på læben, flair for it og teknik, et godt overblik og et stort service-gen? Så er det lige dig vi mangler til vores udlejningsteam.

Hos Børns Vilkår udlejer vi vores historiske og inspirerende lokaler i hjertet af Valby til firmaer og arrangementer med op til 120 deltagere, og i den forbindelse søger vi et hold af studentermedhjælpere som med stort ansvar og det gyldne overblik, kan stå for afvikling af konferencer, kurser, møder mv. primært i eftermiddag/aftentimerne samt i weekender.

Opgaverne kan bl.a. være at:

  • Klargøre lokaler (opstille borde/stole)
  • Klargøre teknik (pc, projektor og lign.) samt vise gæsterne hvordan det fungerer
  • Tage imod gæster
  • Sørge for forplejning (lave kaffe, te mv. og anrette frokost/aftensmad mv.)
  • Stå stand-by i løbet af arrangementet hvis gæsterne har brug for hjælp
  • Rydde op efter arrangementet
  • Klare lettere forefaldende/administrative opgaver på standby vagter

Det er vigtigt du er god til at arbejde selvstændigt og er mødestabil, da du ved mindre arrangementer vil være den eneste på vagt. Vi vil sætte stor pris på hvis du kommer med erfaring (frivillig eller lønnet) fra lignende opgaver.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring i benyttelse af hus, teknik og køkken
  • Hygiejnebevis (hvis du ikke har et i forvejen)
  • Et ansvarsfuldt, selvstændigt og afvekslende job
  • Et uformelt arbejdsmiljø med spændende opgaver og gæster
  • Et arbejdsmiljø med engagerede og imødekommende kollegaer, som alle brænder for at gøre en forskel for børn

Arbejdstiden vil være varierende og fordeles i udlejningsteamet, men vi forventer du skal have 1-2 vagter om ugen af ml. 3-6 timers varighed.

For mere information om stillingen kontakt Mai Hornung Helmer eller Luna Lundsgaard ml. kl. 9.00-12.30 på tlf. 3555 5559

Vi indhenter børneattest.

Vi læser ansøgninger løbende og indkalder også løbende til samtaler.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge.