Tjenerelev søges til Admiral Hotel

Kan du få folk, der spiser ude, til at føle sig hjemme?

– Så bliv tjenerelev på SALT

 

Har du gennemført eller er i gang med grundforløbet? Har du interesse for mad og vin – og lyst til at lære mere? Og har du fremfor alt talentet til at give folk en fantastisk restaurantoplevelse?

Så er vi et stærkt team, der gerne vil have dig med på holdet. En god blanding af tjenere, tjenerelever, bartendere og chefer, der i fællesskab arbejder på at skabe ét af de bedste steder at gå ud at spise i København.

Vi er vidt forskellige, men fælles for alle, er at vi går meget op i mad og vin. Det betyder, at vi løbende laver menusmagninger og tager på besøg på ølhuse og destillerier for at udvikle os. Derudover har vi et super sammenhold. Vi hjælper hinanden, når der er travlt, og det skaber en god stemning, du kan mærke i restauranten.

Vi forventer, at du er udadvendt og klar til at skabe en god kontakt til gæster fra hele verden. Du behøver ikke tale perfekt dansk eller engelsk. Det vigtigste er at du har situationsfornemmelse, humor og i glimt i øjet. Og så selvfølgelig, lige så vigtigt, at du opfører dig professionelt og altid holder dine aftaler.

Uddannelsen som tjener varer 2 år 10 mdr. (efter gennemført grundforløb) og veksler mellem skole og praktik. Du skal være klar til skiftende vagter både hverdag og weekend.

Ansættelser så hurtigt så muligt, så tøv ikke med at søge her: https://admiralhotel.dk/hotellet/ledige-stillinger/?hr=show-job%2F16377 Vi har dog ikke mere travlt, end at du altid kan kontakte restaurantchef Thomas Burgby med spørgsmål på telefon 33 74 14 14.

 

Om SALT bar & restaurant

Vores mad fuld af nytænkning og udfordrende smagssammensætninger. Her er vi stolte af at servere et godt produkt, hvor mad og vin går op i en højere enhed uden at miste jordforbindelsen. Vi ligger i en smuk historisk bygning ud til Københavns havn. Lyset og livet her danner sammen med maden og vinen grundlag for en stor restaurantoplevelse. Og det er dig der fuldender den for vores gæster.

 

Ikke bare et hotel, du bor på, men et sted, du kommer.

Admiral er et af Københavns mest succesfulde og veldrevne hoteller. Placeret netop der, hvor havet møder byen. Hvor København møder verden og verden møder København. En stor forretning drevet af et mindre hold af dedikerede og dygtige folk. Der sammen skaber en enestående afslappet og professionel atmosfære, som gæster fra hele verden igen og igen vender tilbage til. Mød nogle af dine nye kolleger her https://vimeo.com/251633859.

 

”Vi er ikke kun kolleger. Vi er venner, der laver en masse sjov med hinanden, og alle går op i mad og vin.” Majbritt, tjener

”Gåpåmodet og ønsket om at lære er vigtigere end tjenererfaring. Og med situationsfornemmelse og humor kommer du langt. Så skal vi nok lære dig resten.” Thomas, restaurantchef

Ansøgningsfrist:
29. maj 2021
Søg jobbet på Admirals hjemmeside her