Tjenerelev til Aamanns 1921

Tjenerelev til Aamanns 1921

Stilling; tjenerelev

Antal: 1

Virksomhed: Aamanns 1921
Niels Hemmingsens Gade 19-21
1153 København K

Kontaktperson: Frederik Amorøe

Email: job@aamanns.dk

Telefon: 20805200

Hjemmeside: www.aamanns.dk

Titel: Tjenerelev til Aamanns 1921

Vi søger en tjenerelev til vores restaurant ‘Aamanns 1921’ beliggende på Niels Hemmingsens Gade i Indre By, som åbnede i august 2017. Hos Aamanns 1921 bliver du en del af et dedikeret team, hvor engagementet er højt og med fokus på kvalitetsråvarer og ærligt kokkehåndværk. Smagen er i højsædet, og servicen professionel og imødekommende. Til frokost serverer vi smørrebrød udsprunget af den klassiske tradition, men tilført nye idéer og skarpe smagssammensætninger med fokus på velsmag og gode råvarer. Til aften serverer vi også klassiske danske retter, med samme fokus som ved vores smørrebrød. Der er plads til 80 gæster i restaurantens stueplan og yderligere 40 gæster i underetagen.

Om dig

  • Du har gennemført grundforløbet som tjener på en erhvervsskole.
  • Du forstår og taler dansk og engelsk.
  • Du er mødestabil og ansvarsfuld.
  • Du er energisk og smilende.
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære.
  • Du arbejder struktureret, rent og målrettet.
  • Du sætter en ære i at yde den bedst mulige service og brænder for gastronomi.

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklende elevplads i en Michelin anbefalet restaurant.
  • En arbejdsplads i stor udvikling med flad ledelsesstruktur, indflydelse, glade og kvalitetsbevidste gæster, kunder og kolleger.
  • En uformel omgangstone i et ungt, internationalt og dynamisk team.
  • Arbejdstider fordelt over alle ugens dage. Vi har aftenåbent tirsdage – lørdage, men åbent til frokost alle ugens dage.

Aamanns generelt

Vi er særligt kendt for at have taget det danske smørrebrød tilbage til rødderne med udgangspunkt i gammeldags tilberedningsmetoder, men med nye smagssammensætninger der overrasker, og hvor smagen er i højsædet. Alt er lavet fra bunden og med ordentlige råvarer. Brødet er økologisk surdejsrugbrød, fisken er bæredygtig, kødet er fra dyr, der har levet et anstændigt liv på friland, ligesom frugt og grønt er i sæson og korn samt mejeriprodukter er økologiske.

I dag består Aamanns af:

  • Aamanns Etablissement, vores første restaurant der åbnede i 2009, og som vi netop har relancheret.
  • Aamanns Deli & Take Away, vores high-end deli.
  • Aamanns Køkken, hvor vi har kantine, selskabslokale, centralkøkken og frokostordning på Refshaleøen.
  • Aamanns Airport, en franchise smørrebrødsrestaurant i Københavns Lufthavn.
  • Restaurant Aamanns 1921, vores største restaurant beliggende i Indre by.

Du kan læse mere om Aamanns på http://www.aamanns.dk

Kontakt os

Hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil sende os din ansøgning som elev hos os, så skriv til os på job@aamanns.dk.

Skriv ”Tjenerelev til Aamanns 1921′ i mailens emnefelt.