Tjenerelev til Restaurant Vigen

TJENERELEV SØGES

Vi søger pt endnu en tjenerelev, der sammen med restaurantchefen og den øvrige tjenerstab vil være med til at give vores mange gæster gode oplevelser.
Afhængigt af restriktionernes forlængelse forventer vi at du kan starte i maj måned.
Har du ikke taget/færdiggjort grundforløb har du mulighed for at starte i mesterlære.


Om dig og os

Du kan arbejde selvstændigt og har en naturlig interesse for mad og vin.
Du har højt humør, som smitter af på gæster og kolleger.
Du har høj kvalitetssans og ser detaljen, som er afgørende for den fuldkomne oplevelse.
Du værdsætter samtalen med gæsten og det hyggelige nærvær, men forstår at balancere dette på en travl dag.

Vi tilbyder et godt job hvor dine input værdsættes og tages i betragtning. Du får mulighed for at videreudvikle dig i samspil med restauranten.

Restaurant Vigen er en moderne nordisk inspireret restaurant beliggende ved Vigen Strandpark, med smuk udsigt over Roskilde by og fjord.
Vi har gæsten i fokus og den interaktion der er så vigtig for at gæsterne kan føle sig velkommne, slappe af og nyde oplevelsen.


Er du den vi mangler?

Send os en kort ansøgning og fortæl hvordan du vil bidrage til at gøre Vigen endnu bedre.
Ansøgninger sendes til mail@vigen.dk med titlen “tjenerelev”
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe og tale med Patrick.

Se mere på vigen.dk

————————–

Restaurant Vigen
Baunehøjvej 5, Veddelev
4000 Roskilde
46 75 50 08