Tjenerelever – SALT bar & restaurant

Hvis du har lyst til at arbejde i et internationalt miljø og møde gæster fra hele verden, har vi måske jobbet til dig. Vi søger tjenerelever med stort engagement og viljen til at lære fra en travl virksomhed i konstant udvikling.

ENGAGEMENT OG INITIATIV

Du brænder for at give en god service, er hurtig og kvalitetsbevidst. Som person er du udadvendt, præsentabel og mødestabil og med lyst til at arbejde efter fælles mål. Du har stor interesse indenfor gastronomi og vin samt lysten til at lære og deltage i de daglige arbejdsopgaver i SALT bar & restaurant. Du har let til smil og tilfører helt naturligt din arbejdsplads kreativ og positiv energi.

FAGLIG OG PERSONLIG UDVIKLING

Vi arbejder i ét stort team med engagerede kolleger i internationalt miljø. Som elev får du rig mulighed for at udfolde og udvikle dig fagligt såvel som socialt. Det er et krav, at du taler et godt dansk samt engelsk. Du har ligeledes gennemført grundforløbet.

KOM OG VÆR MED PÅ VORES HOLD

Har du lyst til at være med på holdet, hører vi gerne fra dig snarest. Klik på “Søg stilling” og udfyld de markerede felter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte restaurantchef Thomas Burgby på telefon 33 74 14 14.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Søg stillingen via dette link:
https://admiralhotel.dk/hotellet/ledige-stillinger/?hr=show-job%2F16377