Vil du være tjener med fokus på tapas, og har du rigtig godt styr på vinkortet?

 

Vi søger en god tjener med styr på vinkortet til vores nye tapas og vinbar. Vi er beliggende ved Amager Strandpark, og vi sætter en stor ære i at yde god og nærværende service omkring gæsten. Du skal derfor være udadvendt og god til samtale med gæsten, ud over at du selvfølgelig skal have godt styr på mad, og elske at tale om vin.

Ud over at være manden/kvinden på gulvet, vil du også have et ansvar for køkken, herunder anretning af forskellige tapas mv. Så det forventes at du også er glad for at lave/anrette mad. På kort sigt vil du primært få ansvaret for gulvet ude foran, og ny kollega vil tage ansvaret for køkken. Du skal derfor være indstillet på at være en del af en lille, men spændende rejse.

Jurfood er en mindre restaurant som serverer brunch/frokost 7 dage om ugen. Om aftenen transformerer vi restauranten til tapas og vinbar, med fokus på lækre anretninger og store vinoplevelser.

Vi er ekstremt ambitiøse og fokuserede på kundens/gæstens samlede oplevelse. Vi har ved hårdt og dedikeret arbejde opnået 5.0 på TripAdvisor og 4.9 på Facebook, og sådan skulle det gerne forblive.

Er du manden/kvinden som kan fortsætte vores rejse, og give gæsterne en ”Grand Cru” service så skriv til os?

Tiltrædelse er pr. 1. marts, eller efter aftale.

Arbejdstider forventes at være som følgende; tirsdag til torsdag fra 16:30 til 22:30 og fredag/lørdag fra 16:30 til 23:30 (omkring 30 timer pr. uge)

Jurfood

Øresundsvej 150 D

2300 København S

Metro kører lige til hoveddøren

Nærmere info kan findes på www.jurfood.dk

Kontakt Søren Damsgaard for yderligere informationer eller ansøg jobbet – Mobil 5354 7700 eller soren@jurfood.dk