Vores hovedstad – dine muligheder – bliv ernæringsassistentelev 

Start din karriere i Københavns Kommune – Danmarks største arbejdsplads

Har du lyst til at lave mad til mange? Har du lyst til at arbejde med økologi? Har du lyst til at arbejde med mad og måltider til ældre eller børn? Så er du måske en af vores nye ernæringsassistentelever

Vi søger 10 elever til ansættelse henholdsvis marts, april og oktober 2019, som er engageret i uddannelsen og interesseret i at yde en god service. Uddannelsen varer 2½ år og veksler mellem praktik og skoleophold.

Mødetiden i praktik planlægges i tidsrummet kl. 06.30-19.00 – der vil forekomme weekend- og helligdagsvagter.

Vi søger elever til følgende køkkener:

  • Behandlingshjemmet Baunegård i Værløse
  • Plejecentret Hørgården på Amager
  • Hjortespring i Herlev
  • Peder Lykke Centret på Amager
  • Skjulhøjgård i Vanløse
  • Langgadehus i Valby
  • Klarahus på Nørrebro
  • Tingbjerghjemmet i Brønshøj
  • EAT – Københavns Madhus

Læs mere om Københavns Kommune på hjemmesiden www.kk.dk

Som ernæringsassistentelev lærer du om

  • produktionsmetoder, sansning, tilsmagning og tilberedning af velsmagende mad
  • råvarernes sammensætning og økologi
  • menuplanlægning, herunder valg af råvarer i forhold til sæson og pris
  • næringsberegning og fysiologi for at sikre den rette ernæring til målgruppen
  • fremstilling af vegetarmad og diæter
  • hygiejne og mikrobiologi i forhold til fødevarebårne sygdomme

Vi tilbyder

  • en alsidig uddannelse i samspil med mennesker, hvor god mad er det centrale, og hvor der er fokus på det individuelle og plads til udvikling
  • et struktureret uddannelsesforløb i samarbejde med den uddannelsesansvarlige
  • et køkken i udvikling og med medarbejderinddragelse
  • en personlig uddannelsesplan, der løbende følges op af en praktikvejleder
  • et hold kolleger, som synes humor er en god del af hverdagen

Vi forventer, at du

  • har bestået det adgangsgivende grundforløb for ernæringsassistenter inden elevansættelsen
  • udviser interesse for faget både praktisk og teoretisk
  • sætter faglighed og kvalitet i højsædet
  • har en god ordenssans
  • er ansvarsbevidst, selvstændig og mødestabil
  • er serviceorienteret og har lyst til at arbejde i teams

Løn- og ansættelsesvilkår

Er i henhold til gældende overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæringsassistenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed m.fl.

Din arbejdstid er 37 timer om ugen, og startlønnen er ca. 10.000,- kr. om måneden.

Nysgerrig?

Så ring til HR-konsulent Mette Wendelboe på 2046 8236. Du kan læse mere om at være elev på www.uddannelse.kk.dk

Skriv hvorfor du ønsker elevplads som ernæringsassistent i Københavns Kommune, og hvorfor vi skal vælge lige netop dig.

Vedhæft eksamensbevis fra dit grundforløb. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, kan du vedhæfte dine standpunktskarakterer.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 6.

Søg stillingen senest søndag den 20. januar 2019, via nedenstående link, hvor du også finder stillingsopslag

https://uddannelse.kk.dk/  vælg Søg elevstillinger – Find ledige elevstillinger

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.