Studieplan for tjener

Studieplan for uddannelsen Tjener

Her kan du se, hvordan tjeneruddannelsen på Hotel- og Restaurantskolen forløber og hvad tjenereleverne skal lære i løbet af de forskellige skole- og praktikperioder.

OBS: Studieplanerne er gældende for elever begyndt på uddannelsen før august 2015. Nye studieplaner følger til elever optaget efter august 2015.

Downlaod hele den samlede studieplan for tjeneruddannelsen her

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen tager i alt 3 år og 9 måneder.

Du starter på grundforløbet, der er tilrettelagt så det passer præcis til dig.

Grundforløbet har individuel længde og varer typisk mellem 20 – 60 uger.

Når du har gennemført og bestået grundforløbet og fundet en praktikplads, kan du begynde på uddannelsens hovedforløb.

Selskabs- og konferencetjener
Uddannelsen til selskabstjener er en del af tjeneruddannelsen og svarer til 1. skoleperiode på hovedforløbet samt en praktikperiode.

Hvornår kan jeg starte?
Du kan starte på grundforløbet flere gange om året. Du kan læse mere om optagelse her.

Praktik
Du skal selv finde en godkendt praktikplads. Du kan få hjælp til dette i skolens studievejledning. Hotel- og Restaurantskolen har også en jobbørs med opslag fra virksomheder, der søger elever og færdiguddannede i branchen.

Eksamen/svendeprøve
På Hotel- og Restaurantskolen går man til afsluttende eksamen. Eksamen er projektorienteret og består af en teoretisk opgave samt en praktisk og en mundtlig eksamen. Eksamen foregår i slutningen af sidste skoleperiode. Du kan læse mere her

Kan jeg videreuddanne mig?
Som tjener kan du efteruddanne dig på Den grundlæggende Lederuddannelse på Hotel- og Restaurantskolen og videreuddanne dig på  serviceøkonomuddannelsen på Cphbusiness.