Studieophold og studieture

Studieophold i 3.g – Faglighed med udsyn

På HTX Gastro Science på skolen ser vi store muligheder i udlandet. Derfor tager vores 3.g’ere hvert år på en uges studieophold i en by i Europa.

Det skaber godt udsyn og indblik i andre måder at studere og anvende sin faglighed på. Og det klæder dig på til at tage et semester i udlandet i fremtiden, hvis du får lyst til det.

Vi har et stort netværk af samarbejdsskoler i verden. En lang række af dem udbyder også uddannelser, der minder om vores gymnasium.

Nogle af dine egne lærere vil naturligvis tage med.  Og formålet med opholdet er netop, at du får rammerne til at styrke din selvstændighed og evne til at begå dig i et andet land i forbindelse med et studie.