Tilbud til produktionsskoleelever

Er du produktionsskoleelev og vil du gerne have en smagsprøve på hotel- og restaurantbranchen? Så er vores kombinations- eller individuelle forløb sikkert lige noget for dig.

Kombinationsforløb på Hotel- og Restaurantskolen

Et kombinationsforløb på Hotel- og Restaurantskolen varer 2 uger og foregår i et af vores storkøkkener, hvor du får fornøjelsen af at arbejde sammen med en af vores kokke. Du får god tid til lære og forstå, hvordan man arbejder professionelt i et storkøkken.

Samtidig giver vi dig et indblik skolens spændende uddannelser og hvad du kan bruge dem til.

Under forløbet kommer du til at arbejde med råvareforståelse og tilberedningsmetoder i forskellige temaer:

  • Hvad er sundt/usundt og hvorfor?
  • Økologiske råvarer/konventionelle råvarer
  • Sunde sandwich
  • Tilberedning af en buffet
  • Bagning af brød og desserter
  • Samt sikkerhed og hygiejne, ligesom de professionelle kokke.

Sammen med dine studiekammerater vil du hver dag tilberede en frokost, der tager udgangspunkt i dagens tema og som I efterfølgende spiser sammen, mens I kan tale om dagens arbejde.

Individuelle kombinationsforløb på Hotel- og Restaurantskolen

Vi laver også individuelle kombinationsforløb for produktionsskoleelever på op til fem uger.

Prisen for en dags individuelt kombinationsforløb er 445 kr. pr elev.

For at få det bedst mulige individuelle kombinationsforløb, er det vigtigt at have aftalen på plads en måned forinden.