Ungdomskort

Få rabat på offentlig transport mellem din bopæl og Hotel- og Restaurantskolen med et ungdomskort.

Hvad er et ungdomskort

Ungdomskortet er et personligt periodekort, som giver dig mulighed for at rejse frit med offentlig transport i hele dit takstområde – dvs. bor du for eksempel i København, kan du køre frit i hele Hovedstadsområdet samt rejse til nedsat pris i resten af landet.

Du kan læse om alle fordelene ved et ungdomskort på www.ungdomskort.dk.

Sådan søger du

Du skal først godkendes til et ungdomskort. Det gør du ved at:

1: Gå ind på www.ungdomskort.dk
2: Log ind med NemID fra forsiden trin 1 (“Søg om godkendelse”) og udfyld ansøgningen.

Herefter modtager du en besked i din e-boks om, at din ansøgning er blevet godkendt

Når du er blevet godkendt, skal du:

1: Gå ind på www.ungdomskort.dk
2: Log ind med NemID fra forsiden trin 2 (“Gå til bestilling”)
3: Upload et billede af dig selv, bestil og betal for dit ungdomskort

Du får kortet tilsendt med posten cirka 14 dage efter, du har bestilt det.