Elevkantine og café

Spis godt i Elevkantinen

I Hotel- og Restaurantskolens elevkantine kan du både få morgenmad, frokost, snacks og diverse drikkevarer. Kantinen har studievenlige priser og et stort udbud af sunde retter. Frokosten består af sandwiches, salater og en buffet med varm mad, pålæg, salat og grøntsager.

Elevkantinen har åbent kl. 7.30-15.00 (morgenmad til 9.30)

Betal med studiekort

Som noget nyt kan du komme hurtigere igennem ved kassen ved at betale med dit studiekort. Det er desuden lettere og sikrere end at gå rundt med kontanter.
Du bestemmer selv, hvor meget du tanker på kortet mellem 100 og 500 kr.

Læs her, hvordan du kommer i gang med at bruge dit studiekort som betalingskort:
Betaling med studiekort – kantinen

Elevcaféen Klinken

I kantinen ligger et caféområde, der hedder Klinken. Det er opkaldt efter elevkantinen i det gamle domicil på Flæsketorvet 60 i Kødbyen. Klinken køres af skolepraktikelever, og her bliver der kredset ekstra om kunderne med lækre sager som iskaffe og smoothies, cookies og den famøse fitness-kage, sandwiches og salater som take away eller frugter, nødder og andre snacks.

I Café Klinken kan du også betale med Mobile Pay.

Vil du have billigere kaffe?

Så køb Hotel- og Restaurantskolens termokrus til 30 kr. og spar 3 kr. per kop kaffe – eller medbring dit eget termokrus.

Ved at droppe engangskrus er du med til at passe bedre på miljøet. Helt i tråd med skolens fokus på sundhed, økologi og bæredygtighed.

Når du tanker kaffe i skolens termokrus, få du også cirka dobbelt så meget kaffe for pengene.

kantine-faciliteter-noeglehul