EUX Bager/Konditorgrundforløb

Bliv klog på bagværk, gæringsprocesser mm. samtidig med du tager en studentereksamen

Drømmer du om at blive selvstændig og starte egen forretning med produktion og salg af bagværk og kager? Eller at arbejde med produktudvikling i egen virksomhed eller for større brands? På EUX bager- og konditorgrundforløbet bliver du præsenteret for både praktiske og teoretiske fag. Her får du det praktiske grundlag og den vigtigste viden til at kunne lave mange forskellige slags brød, basisbagværk og kager. Du bliver både introduceret til gamle håndværkstraditioner og mere moderne teknikker og bliver løbende klædt på til selv at tænke kreativt.

Uddannelsen henvender sig både til dig, som gerne vil direkte ud og arbejde som bager eller konditor efter endt uddannelse, men også til dig, som gerne vil læse videre med det samme eller på et senere tidspunkt – fx:

  • Fødevareudvikling
  • Procesteknolog
  • Ernæringsteknolog
  • Professionsbachelor i ernæring og sundhed
  • Diætist
  • Fysioterapeut
  • Sygeplejerske
  • Politibetjent
  • Fødevareingeniør

Uddannelsen åbner døre til en lang række forskellige videregående uddannelser – også dem der ikke nødvendigvis har noget med bager- og konditorfaget at gøre.

Fagene på EUX Bager/Konditorgrundforløb

C-niveau-fagene på Grundforløb 1 er:

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C

C-niveau-fagene på Grundforløb 2 er:

  • Matematik C
  • Fysik C
  • Kemi C

OBS: Vær opmærksom på, at du kun kan tage EUX grundforløbet til bager-/konditoruddannelsen her på skolen. Men godt begyndt er halvt fuldendt – vi hjælper dig selvfølgelig med, hvordan du kommer videre efter grundforløbet.