Smørrebrød-caterelev søges til Københavns Kantine Service
OM ARBEJDSPLADSEN
Hos KKS har vi 30 års erfaring med drift af kundetilpassede kantineløsninger. Nu søger vi en motiveret elev med specialet smørrebrød og catering til vores kantine på TEC Gladsaxe. Som elev vil du blive en del af et lille, dynamisk og kreativt team på i alt fire medarbejdere. Vores sortiment i kantinen på TEC Gladsaxe er tilpasset den relativt unge målgruppe, men vi laver også både klassiske retter og mad inspireret af alverdens lande. Dagligt producerer vi morgenmad, sandwich, salater, bowls, varme/lune retter og kager samt forplejning til møder, kursister og receptioner. Hele produktionen tager udgangspunkt i sæsonens råvarer fra nøje udvalgte leverandører med stor fokus på optimal udnyttelse af råvarerne samt minimering af madspild.
Vi tilbyder, at du i perioder også kan arbejde i vores personalekantine på den anden side af vejen, hvor vi dagligt bespiser 4-500 medarbejdere til frokostbuffet. Du vil derfor få rig mulighed for at få prøvet kræfter med alle aspekter indenfor det kolde og varme køkken i løbet af din læretid. Brænder du for at lave mad, betjene kunder og har lyst til at blive en del af et lille team, så er det måske lige præcis dig vi søger...
OM JOBBET
Elevens arbejde
Som del af køkkenteamet vil du komme vidt omkring indenfor produktion af sandwich, salater, lune/varme retter samt bagning af boller, brød og kager.
Du vil få indsigt i menuplanlægning, råvarekendskab, varebestilling, minimering af madspild, fødevaresikkerhed, egenkontrol, kalkulation af retter og tilpasning af opskrifter. Som del af dit arbejde vil du også deltage i kundebetjening, sætte varer på plads, rengøring og opvask på lige fod med de øvrige medarbejdere i kantinen.
Forventninger til eleven
Er topmotiveret og har lyst til at lære nyt. Er lidt af et morgenmenneske, da vi møder kl. 6.15, men til gengæld har du fri hver weekend. Er mødestabil. Kan arbejde struktureret. Trives i et til tider travlt miljø. Har lyst til at arbejde i et lille team og tager de fleste opgaver med et smil. Ønsker at bidrage til den positive stemning i vores køkken.
VI TILBYDER
Ansættelse i en virksomhed, som har specialiseret sig i drift af kantiner. KKS har med succes uddannet flere elever gennem årene. Super godt arbejdsmiljø og ikke mindst ordnede forhold med overenskomst. Rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Gode karrieremuligheder hvis du ønsker at fortsætte hos KKS efter endt læretid.
KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST
Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Kontaktperson
Driftschef Bettina Arnt
job@kks.dk
Tlf.: 32504647
Addresse
Københavns Kantine Service
Tobaksvejen 15, 2860 Søborg
Ansøgningsfrist:
22-08-2025