EUD-Oplæringsvejledning for den daglige oplærer
Kurset er målrettet læresvende, der varetager den daglige oplæring af elever/lærlinge. Elever/lærlinge er ikke ens, og derfor er det vigtigt at have redskaber, der sikrer konstruktiv og tillidsskabende dialog med eleven/lærlingen samt kendskab til læringsstile, der understøtter effektiv læring. Det er også vigtigt at sikre en faglig progression i oplæringen, som skaber sammenhæng i det samlede oplæringsforløb. På dette kursus bliver du klogere på de redskaber, du som læresvend kan bruge til at fremme trivsel og fastholdelse af eleven/lærlingen i oplæringsforløbet til glæde for eleven/lærlingen og lærested.
Mål
Efter endt uddannelse kan deltageren:- Planlægge modtagelse af eleven/lærlingen, så denne føler sig velkommen og inkluderet i et arbejdsfællesskab (fx sjak).- Introducere arbejdsopgaver, så eleven/lærlingen opnår forståelse for uddannelsens faglige mål.- Integrere eleven/lærlingen i lærestedets arbejdskultur.- Anvende metoder og redskaber, herunder kendskab til læringsstile og deres anvendelse i praksis til instruktion og vejledning, der bidrager til, at eleven/lærlingen bliver medspiller i lærestedet.- Give løbende, konstruktiv feedback, der støtter elevens/lærlingens ansvar for egen uddannelse, og som udvikler og fastholder eleven/lærlingen i uddannelsen.- Gennemføre motiverende samtaler, der sikrer faglig progression i elevens/lærlingens uddannelse og skaber sammenhæng i oplæringsforløbet.
Målgruppe
Kurset er målrettet oplæringssvende, der er varetager den daglige oplæring af eleven/lærlingen.
Kursusbevis
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen
AMU-KODE
49998
Varighed
1 dage