Medaljefester
Hvert år hyldes de dygtigste svende fra skolens uddannelser med guld-, sølv og bronzemedaljer samt legater og gaver fra sponsorer i branchen.
Elever, der består deres svendeprøve på særligt højt niveau, får også en medalje, som hvert år uddeles til en festlig og højtidelig begivenhed på skolen. En dag, hvor eleverne fejres sammen med mestre, brancherelationer, familie og venner.
Der uddeles guld-, sølv-, og bronzemedaljer, og alle skolens fag er med: kok, smørrebrød/cater, tjener, receptionist og ernæringsassistent.
Dagen er fuld af fejring, musik og taler, og så står skolens elevhold naturligvis for lækker, grøn forplejning i topklasse, ofte i samarbejde med spændende aktører fra branchen.
Sammen med medaljerne byder sponsorer fra branchen ind med legater og gaver, som uddeles baggrund af uddannelsesretning, ansøgninger, præstationer inden for bestemte discipliner eller lignende.
Vi er altid taknemmelige for den opbakning, branchen viser ved at støtte fremtidens håndværkere inden for mad og værtskab. Hvis du selv vil bidrage med legater eller gaver, så læs mere længere nede på siden.
Medaljefesten 2026 afholdes den 17. november.
Læs mere her, hvis du vil være med.
Medaljefest 2025: Knap 300.000 kr. uddelt til skolens skarpeste håndværkere i mad og værtskab
113 nyuddannede elever blev i 2025 hyldet ved den store årlige medaljefest på Hotel- og Restaurantskolen. Og 26 receptionister, tjenere, kokke, ernæringsassistenter og smørrebrød/catere kunne desuden dele legater for i alt 287.000 kr. imellem sig.
Absalon Fonden var afsender på legater for i alt 110.000 kr. til de ni dygtigste nyuddannede receptionister:
Horesta Jubilæumsfonden uddelte tre rejselegater på hver 30.000 kroner til smørrebrød/cater William Grindsted, receptionist Signe Østerby og tjener Karem Polat.
Derudover blev der uddelt diverse legater, gavekort og gaver fra 3F København, Bennekovs, Bent Brandt, Brønnum, Carlsberg, Crushgrind, Danske Bank, GoHotels, Inco, Kost og Ernæringsforbundet, Mandala Organic, Mette Ravn Vanilje, Philipson Wine, Praxis, Spiegelau og Tjenernes Hjælpefond.
Til sidst uddelte Hotel- og Restaurantskolens Udviklingsfond selv fire rejselegater på hver 15.000 kr.
Vil du være med til at hylde de dygtigste elever?
Hvis du eller din virksomhed vil være en del af medaljefesten og gøre dagen ekstra festlig for eleverne, tager vi med glæde imod gaver, gavekort, legater og priser til eleverne.
Vi modtager med stor tak alle former for gaver til glæde for vores elever, og sørger for synlighed til alle sponsorer på dagen med logo på vores skærm og i udstillingen. Desuden modtager sponsorer en invitation til arrangementet.
Meld tilbage til Sabina Andersen på san@hrs.dk hvis I har lyst til at være med.
Gaver og legater gives ud fra gavegivers kriterier. Kriterierne kan være baseret på uddannelsesretning, ansøgninger, særlige præstationer inden for bestemte discipliner el.lign. Det kan også være baseret på ansøgninger fra eleverne.