Elevråd
Skolens elevråd arbejder for elevernes rettigheder og trivsel.
Elevråd
Skolens elevråd arbejder for elevernes interesser og repræsenterer eleverne i skolens bestyrelse. Det er blandt andet for at styrke sammenholdet blandt eleverne og sammenhængen mellem uddannelserne. Det er også et stort ønske at øge engagementet blandt skolens elever omkring indholdet af uddannelserne, studiemiljøet og forholdene på skolen.
Du kan skrive til elevrådet på elevraad@hrs.dk
Eleverne på skolen er også repræsenteret i skolens bestyrelse, hvor de varetager elevernes ønsker omkring eksempelvis trivsel, rettigheder og skolens udvikling.
De vil meget gerne høre fra elever, hvis man har input, der skal tages videre til bestyrelsen.
Du kan ikke se videoen, fordi du har fravalgt cookies fra YouTube. Slå marketing-cookies til og opdater siden efterfølgende for at se den. Tryk på den lille cookie i venstre hjørne for at ændre dine cookie-indstillingerne
Klagemulighed
På Hotel- og Restaurantskolen er vi lydhøre over for elevers oplevelser af deres uddannelse, af studiemiljøet og omgangen med skolens ansatte og øvrige elever.
Klager over en prøve, skal sendes skriftligt og begrundet til klage@hrs.dk senest to uger efter bedømmelsen.
Du kan klage over:
- eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lign., samt dets forhold til uddannelsens mål og krav
- prøveforløbet
- bedømmelsen
Herefter vil skolen behandle klagen. Man vil senest to måneder efter modtage en afgørelse, der har følgende mulige udfald:
- tilbud om ny bedømmelse, dog ikke ved mundtlige prøver
- tilbud om ny prøve (omprøve)
- at du ikke får medhold i klagen
Retsgrundlag: BEK nr 41 af 16/01/2014 §§36 - 39
Hvis en elev oplever andet, som de er utilfredse med, opfordrer vi til i første omgang at søge en løsning ved at tale med kontaktlærer eller studievejleder.
Klager over undervisning, personer, studiemiljø eller andet uddannelsesrelateret skal rettes mod afdelingslederen for din uddannelse. Uddannelseslederne kan findes på skolens medarbejderside eller ved at spørge i studievejledningen.