Alle kurser
Få overblik over alle kurser på Hotel- og Restaurantskolen.
Kommende kurser
Inspirerende kurser til lave priser - eller helt gratis. Delvist betalt af staten, og med mulighed for støtte og lønkompensation.
Tag kurser enkeltvis eller som samlede pakker. Kontakt os, hvis vi skal skræddersy det rette kursus til netop din virksomhed.
Andre kurser
Vi udbyder flere kurser, som ikke er planlagt til afholdelse lige nu.
Se dem alle her, og kontakt os, hvis noget interesserer dig, eller hvis vi skal hjælpe med at skræddersy et kursus til din virksomhed.
Vi hjælper dig hele vejen
Kontakt os, og få hjælp til at finde eller skræddersy det rette kursus til dig eller din virksomhed.
Vi hjælper også med at søge støtte og lønkompensation, så du får efteruddannelse til en brøkdel af prisen.

Marie Haahr Jensen
M: mhj@hrs.dk T: 26708200
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål til tilmelding, afmelding, holdstørrelser, ventelister el. lign. Du kan også kontakte mig omkring ønsker til nye kurser og samarbejder, skræddersyede kurser til virksomheder og kommuner eller lignende.

Lene Vietz
M: lmv@hrs.dk T: 22464613
Kontakt mig med generelle spørgsmål til kurser og efteruddannelse inden for AMU og IDV samt teambuilding, udlejning og events.
Nyttig viden om AMU-kurser
I Danmark har vi et unikt efteruddannelsessystem med gode muligheder for opkvalificering.
Efteruddannelse styrker både den enkelte medarbejders kompetencer og fremtid samt virksomhedens samlede professionalisme.
Hvem er AMU-kurser for?
AMU står for ‘arbejdsmarkedsuddannelse’, og retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i private og offentlige virksomheder såvel som ledige og selvstændige erhvervsdrivende.
For at deltage i et AMU-kursus skal man have fast bopæl eller være beskæftiget i Danmark.
Kursisternes danskkundskaber skal være så gode, at de kan følge undervisningen på dansk. (Vi anbefaler Trin 3, niveau 4)
Tilmelding
Her fra siden linker vi direkte til tilmeldingen for hvert kursus på www.voksenuddannelse.dk Du logger på med en digital medarbejdersignatur, som kan bestilles på medarbejdersignatur.dk.
Når tilmeldingen er gennemført, modtager du en “kvittering” - gem den.
OBS: Husk tildeling af rettighederne ‘Ret til at administrere VEU kurser’ og ‘Ret til at ansøge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud’.
Hotel- og Restaurantskolen forbeholder sig ret til at aflyse et kursus, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning.
Indkaldelse til kursus finder sted senest to uger før kursusstart.
Forløb
Medmindre andet er angivet, er undervisningen på vores dagkurser mellem klokken 08:20 - 15:44.
Aftenkurserne undervises med 6,06 time pr. aften imellem kl. 16.00-22.10.
Kurserne varer typisk to, tre, fem eller ti dage i ét stræk eller som splitkurser med f.eks. én dag om ugen i fem uger.
Kursusbevis
Pr. 2. januar 2020 er der indlagt en prøve den sidste dag, på alle AMU-kurser. Nogle har skriftlige prøver, andre har ikke.
Der kan kun udstedes AMU-bevis til en deltager, der har bestået prøven. Hvis deltageren ikke består prøven, har deltageren ret til en omprøve.
Klager over forhold ved prøver skal indgives skriftligt og være begrundet, senest 10 hverdage efter bedømmelsen er modtaget.
For ledige
Er du ledig og vil deltage på et AMU-kursus, skal du være opmærksom på følgende:
Har du ret til 6-ugers jobrettet uddannelse, kan du tilmelde dig via mail til kursus@hrs.dk.
Her skal du oplyse, hvilke kurser du ønsker at deltage i samt personlige oplysninger. Vi fremsender de relevante blanketter til dig, som skal godkendes af henholdsvis din a-kasse og dit jobcenter, og jobcenteret skal dernæst sende betalingstilsagn til skolen.
Er du kontanthjælpsmodtager eller på revalidering, skal du via kommunen/jobcentret have lavet en uddannelsesplan og godkendt kurserne, du ønsker at deltage i.
Kommunen/jobcenteret skal dernæst sende betalingstilsagn til skolen.
Du er ikke optaget på kurset, før skolen har modtaget det godkendte betalingstilsagn fra jobcentret.
Pris
For beskæftigede er deltagerbetalingen fastsat i Undervisningsministeriets takstkatalog. Beløbet for 2025 ligger på 214 kr. pr. dag afhængig af kursustype.
Er du i tvivl om noget ift. priser, er du velkommen til at kontakte skolens kursusafdeling for mere info.
Pris for deltagere med videregående uddannelse
Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, skal man betale fuld pris for kurset.
Tillægspris
På nogle af kurserne kan der være tillægspriser i forbindelse med særlig tilrettelæggelses- og afholdelsesform. Det fremgår under beskrivelsen af det enkelte kursus på www.voksenuddannelse.dk.
Pris ved udeblivelse
Ved udeblivelse på første kursusdag eller ved framelding senere end seks hverdage før første kursusdag, må skolen opkræve en afgift.
Under visse omstændigheder kan arbejdsgiveren fritages for at betale afgiften.
Godtgørelse og tilskud
VEU-godtgørelse
Satsen for VEU-godtgørelse svarer til 100 procent af den højeste dagpengesats. Du kan se de aktuelle dagpengesatser på bl.a. 3F's hjemmeside.
På www.voksenuddannelse.dk kan virksomheden søge VEU-godtgørelse til medarbejdernes AMU-kurser.
Det er også muligt at søge befordringstilskud i den samme ansøgningsblanket. Få intro til VEU-godtgørelse på uddannelsesguiden.dk eller på veug.dk, hvis du vil dybere i detaljen.
Kursister, der er berettigede til VEU-godtgørelse:
– Beskæftigede lønmodtagere.
– Selvstændige erhvervsdrivende.
Kursister, der ikke er berettigede til VEU-godtgørelse:
– Personer i skånejob med løntilskud.
– Personer under uddannelse eller i praktik.
– Kontanthjælpsmodtagere/personer under revalidering.
– Personer med en videregående uddannelse.
-Forsikrede ledige med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Tilskud fra kompetencefonde
Virksomheder har fra 1. januar 2009 fået mulighed for at søge tilskud til ansattes selvvalgte kurser og uddannelser i de nye kompetencefonde.
Det er virksomheden eller medarbejderen, der søger om tilskuddet. Der kan søges tilskud, hvis man indbetaler til Hotel- , Restaurant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond.
Medarbejderen, der søges for, skal have været ansat i virksomheden i ni måneder.
Ansøgningsskema og nærmere information kan findes på www.kompetencefonde.dk
Hjælpemidler og støttemuligheder
Har du udfordringer med at læse og skrive, eller har du på anden vis brug for særlige hjælpemidler eller støtte for at kunne gennemføre et AMU-kursus? Så skriv til studievejledning@hrs.dk så snart, du har tilmeldt dig kurset. Derefter tager vores Studievejledning kontakt til dig hurtigst muligt.
Kost og logi
Du skal selv booke et værelse på det hotel, hvor du vil bo.
Der afregnes tilskud til kost og logi pr. dag på maks. kr. 550,00.
For at søge om tilskud til kost og logi, skal du gå ind på SDBF's hjemmeside www.sdbf.dk og vælge Hotel- og Restaurantskolen. Herefter logge ind med eget MitID, og herfra følge vejledningen, for at udfylde den elektroniske blanket.
Der udbetales kun tilskud til kost og logi ved vedhæftning af gyldig dokumentation i form af boner, regninger eller kvitteringer, hvor dato og købssted skal fremgå. Der ydes kun tilskud til kosten i forbindelse med logi.
Er du ledig skal både kursus, kost og logi søges gennem jobcenteret, der skal godkende og udbetale beløbet.
Uniformer
Når du som kursist har undervisning i køkkener, skal du have en uniform på, som er godkendt til køkkenarbejde. Du har valget mellem at medbringe din egen uniform eller låne en af skolen.
Mad på skolen
Der er et stort udvalg af spisemuligheder på skolen.
- Restauranten, hvor vores egne kokkeelever forbereder menuen, og tjenerelever serverer den for elever og medarbejdere.
- Spisehuset, hvor kantinen serverer grøn bistromad til hverdagspriser.
- Kaffebaren, hvor du kan købe sandwiches, kaffe, salater og frugt.
- Madboderne, her er du heldig at smage mad, andre elever har lavet. Det kan være alt fra tacos, sushi, brød, is og kage.
Røgfri skoletid
Hotel- og Restaurantskolen har røgfri skoletid for alle, der har sin gang på skolen.
Det betyder, at man ikke må ryge i skoletiden mellem kl. 8-16 hverken på eller uden for skolens område samt til sociale sammenkomster som fredagsbar, fest og lignende uden for dette tidsrum. Forbuddet gælder for alle tobaksvarer herunder cigaretter, e-cigaretter og snus.
Få nyt direkte i indbakken
Find kompetenceudvikling med kurser og efteruddannelse på Hotel- og Restaurantskolen
Hotel- og Restaurantskolen i København er Nordeuropas største brancheskole inden for hotel, restaurant og turisme. Vi tilbyder et bredt udvalg af AMU-kurser og anden efteruddannelse målrettet til folk, der arbejder med mad og værtskab i hotel- og restaurationsbranchen.
Vi har kurser, der passer til dine behov, uanset om du arbejder på et hotel, en restaurant, i storkøkken, kantine eller i køkkener på institutioner som sygehuse, plejehjem og skoler.
Vores kurser henvender sig til alt fra kokke til ernæringsassistenter, kostfagligt eneansvarlige og alle andre, der arbejder professionelt med madhåndværket. Vi har også kurser til dig, der arbejder med værtskab og service som tjener, receptionist og lignende.
Vi hjælper også restaurantchefer, køkkenchefer, hotel managers og andre i ledende roller, der ønsker at opkvalificere sig selv eller er på udkig efter det helt rigtige kursus til deres medarbejdere. Vi kan nemlig skræddersy kurser til virksomheder, der passer til præcis jeres behov.
Hvorfor vælge vores kurser?
- Bredt udvalg af kurser: Vi tilbyder kurser inden for bæredygtig mad og gastronomi, service og værtskab, ledelse, administration og kommunikation samt ernæring, sundhed og hygiejne. Uanset dit fokusområde har vi et kursus, der kan hjælpe dig med at udvikle dine kompetencer.
- Erfarne undervisere: Lær fra nogle af landets skarpeste undervisere, der alle har omfattende erfaring fra branchen. Vores undervisere har baggrund fra restauranter, kantiner, storkøkkener, front-of-house, hoteller og lignende, hvilket giver dem en stærk indsigt i præcis de udfordringer og krav, du møder i dit daglige arbejde.
- Gode faciliteter: Vores moderne faciliteter i København giver dig de bedste rammer for læring og udvikling og gør det muligt at tilpasse undervisningen til den virkelighed, du møder ude i dit arbejdsliv. Vi har køkkener og undervisningslokaler, der er udstyret med det nyeste udstyr og teknologi, så du kan få hands-on erfaring med de værktøjer, du vil bruge i dit arbejde.
- Skræddersyede kurser: Vi tilbyder fleksible kursusløsninger, der kan tilpasses præcis efter dine behov. Uanset om du har brug for et kort kursus i hygiejne for fødevarehåndtering eller et længere forløb i ledelse og administration, kan vi skræddersy et kursus, der passer til dig og din arbejdsplads. Vores kursusrådgivere er klar til at hjælpe dig med at samle et kursus med de helt rette fag til jeres virksomhed.
- Stærkt netværk: Vores tætte samarbejde med branchen sikrer, at vi altid er opdateret med de nyeste tendenser og behov. Vi har fingeren på pulsen og kan derfor tilbyde kurser, der er relevante og aktuelle inden for bæredygtig mad og gastronomi, service og værtskab, ledelse, administration og kommunikation samt ernæring, sundhed og hygiejne.
Vores kurser fokuserer på uddannelse og opkvalificering inden for en række områder:
Vi tilbyder AMU-kurser, der er designet til at forbedre dine færdigheder inden for bæredygtig mad og gastronomi, hvor du lærer at lave grøn mad og fremme bæredygtig omstilling i fødevarebranchen.
Inden for service og værtskab kan du forbedre dine færdigheder i gæstebetjening, håndtering af klager og konflikter, personligt salg og oplevelsesøkonomi. Du kan også blive ekspert i drikkevarer, fra sommelier til ølekspert eller barista.
Vores kurser i ledelse, administration og kommunikation hjælper dig med at styrke dine kompetencer inden for økonomi og virksomhedsdrift, strategisk kommunikation, personaleansvar og konflikthåndtering. Vi kan også ruste dig til at blive oplæringsansvarlig, hvis I har eller ønsker at have elever i virksomheden.
Endelig tilbyder vi kurser i ernæring, sundhed og hygiejne, hvor du lærer om kostråd, kostberegning, diæter, hygiejne for fødevarehåndtering, emballage og mærkning, hygiejnefokuseret servering og service samt førstehjælp på jobbet.
Tilmeld dig i dag
Tag det næste skridt i din karriere og opkvalificer dine kompetencer med vores AMU-kurser på Hotel- og Restaurantskolen. Tilmeld dig et kursus inden for bæredygtig mad og gastronomi, service og værtskab, ledelse, administration og kommunikation eller ernæring, sundhed og hygiejne. Kontakt vores kursusafdeling for mere information eller for at skræddersy et kursus, der passer præcis til dine behov.
Vi hjælper vores kursusdeltagere med at udvikle deres færdigheder og skabe gode oplevelser, der lever op til de højeste standarder inden for deres felt.