Ergonomi inden for ufaglærte og faglærte job (F/I)
På dette kursus lærer du at variere dine arbejdsstillinger og dermed undgå nedslidning. Du lærer også at kommunikere om ergonomi og arbejdsprocesser. Endeligt lærer du om den danske model for arbejdsmiljø og hvordan man anmelder arbejdsskader.
Mål
Efter gennemført kursus har du: · Viden om psykiske og fysiske spændingers påvirkning af hinanden. · Viden om opbygningen af arbejdsmiljøsikkerhed på arbejdspladsen. · Viden om hvordan arbejdsskader anmeldes, herunder krav til dokumentation og Arbejdstilsynets håndtering af anmeldelsen. Efter gennemført kursus kan du:· Foretage de rigtige disponeringer til at variere arbejdsstillinger i forhold til arbejdsgange og arbejdsfunktioner i eget job. · Inddrage relevant teknik i forhold til arbejdssituationen. · Anvende relevante øvelser til at forebygge skader og opnå øget velvære. · Forstå at handlinger sker på baggrund af viden om konsekvenser af arbejdsbelastninger inden for eget jobområde. · Forebygge forkerte arbejdsstillinger og nedslidning. · Indhente information om ergonomi, herunder relevant lovgivning og vejledninger fra f.eks. Arbejdstilsynet og BFA. · Kommunikere med fagspecifikke termer om korrekt værktøj, udstyr, materialer og bevægemønstre i forhold til gode ergonomiske arbejdsprocesser, der er centrale for de jobfunktioner som arbejdet indeholder.
Målgruppe
Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte personer, med dansk som andetsprog.
Kursusbevis
Der er en praktisk prøve til uddannelsen
AMU-KODE
48596
Varighed
3 dage