Avanceret tilberedning af kaffedrikke
Vil du være med til at løfte kvaliteten af jeres kaffedrikke og skabe en helstøbt kaffeoplevelse for jeres gæster?
På kurset her går vi i dybden med espresso og kaffedrikke som cortado, cappuccino og latte. Du lærer at indstille kværnen korrekt, forstå ekstraktion og gennemløbstid samt arbejde præcist med både mælk og plantemælk for at opnå den rette tekstur, balance og smag – hver gang.
Vi har fokus på detaljen: temperatur, konsistens, præsentation og latte art, der understøtter både smagsoplevelse og professionelt udtryk. Samtidig arbejder vi med service og værtskab, så kaffen ikke blot serveres – men opleves.
Kurset giver dig konkrete, praktiske redskaber til at sikre ensartet kvalitet, styrke medarbejdernes faglighed og skabe en kaffeoplevelse, der huskes af gæsten – også når tempoet er højt.
Hvem er kurset for?
Uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder med kaffe på hoteller, cafeer, restauranter eller lignende. Kurset kan lukkes til firmaet med min 14 deltagere.
Kursusbevis
Der er en mundtlig og praktisk prøve til uddannelsen