Dørmand: Ligebehandling og tryghed i nattelivet
Med kurset opnår du viden og færdigheder, som gør dig i stand som dørmand at medvirke til at sikre ligebehandling af og tryghed for gæsterne. Du opnår viden om, hvilke konsekvenser forskelsbehandling kan få for gæsterne og virksomheden. Kurset er udviklet som en del af regeringens "Handlingsplan mod racisme" (februar 2025).
Mål
Du opnår viden, som gør dig i stand til:- At forklare, hvorfor gæster med anden etnicitet og kulturel baggrund kan agere forskelligt i mødet med dørmanden.- At forklare, at forskelsbehandling kan have betydning for virksomhedens forretningsgrundlag.- At forklare, hvordan assertiv kommunikation kan skabe en positiv oplevelse og øget tryghed for gæsten.På baggrund af denne viden opnår du færdighed i:- At handle ud fra gældende lovgivning og virksomhedens regler.- At sikre ligebehandling af gæster ud fra kultur- og generationsforståelse.- At medvirke til at skabe tryghed for gæster på tværs af køn, generation, etnicitet og kulturel baggrund.
Målgruppe
Kurset retter sig mod personer, der har gennemført dørmandsuddannelsen eller vagtuddannelsen. Kurset er udviklet til dørmænd, der ønsker at medvirke til at sikre tryghed for og ligebehandling af gæster. Det anbefales endvidere, at kursisterne har viden og færdigheder svarende til indholdet i "20812 Det gode værtskab i gæstebetjeningen 1" og "20963 Gæstebetjening: Kommunikation & konflikthåndtering"
Kursusbevis
Der er en mundtlig prøve til uddannelsen
AMU-KODE
23256