Mødeledelse
Møder er en nødvendig del af de fleste arbejdsdage – men de skal skabe værdi, ikke spilde tid. Især i en branche, hvor planlægning, koordinering og effektivitet er afgørende.
Som leder hotel- og restaurationsbranchen er det derfor en særligt vigtig opgave at sikre, at møder er både meningsfulde og engagerende. På dette kursus får du værktøjer til at sætte klare mål, strukturere mødeprocessen og skabe en god dynamik, så alle bidrager aktivt.
Uanset om der er tale om hurtige driftsmøder eller dybere personalemøder, bliver du klædt på til at gøre møder til et stærkt ledelsesværktøj i stedet for en tidsrøver.
hvem er kurset for?
Al undervisning er tilpasset og tager udgangspunkt i en hverdag i hotel- og restaurationsbranchen. Kurset retter sig mod både faglærte og ufaglærte medarbejdere, der enten har eller ønsker at have ledelsesansvar i deres arbejdsdag.
Kursusbevis
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.