Kulturforståelse anvendt i gæstebetjening
Deltagerne kan ved hjælp af kommunikationsforståelse og kendskab til kulturskikke, omgangsformer og normer levere gæsteservice, forplejning og andre ydelser, der er imødekommende over for internationale gæsters særlige behov og ønsker. Deltageren kan endvidere med gæstens behov i fokus initiere tværkulturelt samarbejde med kolleger.
Mål
Deltageren kan agere hensigtsmæssigt på internationale gæsters særlige ønsker og behov ud fra en forståelse af kulturel forskellighed og basal kendskab til oversøiske og europæiske kulturskikke, omgangsformer og normer. Deltageren kan ved hjælp af verbal og nonverbal kommunikationsforståelse udføre konkrete servicehandlinger og styrke relationen til alle gæstetyper uanset deres nationalitet. Deltageren kan levere gæsteservice, forplejning og andre ydelser, der er imødekommende over for internationale gæsters forventninger og kulturelle baggrund. Deltageren kan med gæstens behov i fokus initiere tværkulturelt samarbejde med kolleger.
Målgruppe
Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod medarbejdere (faglærte/ikke-faglærte), der er beskæftiget med gæstebetjening i hotel- og restaurantbranchen.
Kursusbevis
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen
AMU-KODE
46862
Varighed
2 dage