Markedsføring i praksis
Efter uddannelsen kan deltageren, på basis af marketingværktøjer, udarbejde en konkret markedsføringsplan for virksomheden. Deltageren kan håndtere kontakt vedrørende markedsføring til samarbejdspartnere, interessenter, medier.
Mål
Deltageren kan, via forståelse for markedsføringens strategiske og taktiske placering i organisationen, deltage i arbejdet med markedsføring i praksis.Deltageren kan på et grundlæggende niveau, via viden om de væsentligste markedsføringsværktøjer og -metoder, udarbejde en konkret markedsføringsplan for virksomheden.Deltageren forstår og kan formidle vigtigheden af markedsføringens opgaver og aktiviteter til andre medarbejdere i virksomheden, så alle kender formålet med en given markedsføringsindsats. Endelig kan deltageren håndtere kontakt vedrørende markedsføring til eksterne samarbejdspartnere, interessenter, medier, mv.
Målgruppe
Uddannelsen er udviklet til administrative medarbejdere, der arbejder med eller ønsker at arbejde med markedsføring i virksomheder inden for viden- og forretningsservice samt handelserhvervene.
Kursusbevis
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen
AMU-KODE
47629