Produktion af convenience food
Deltageren kan efter uddannelsen fremstille convenience food af høj kvalitet. Der arbejdes desuden med kalkulation og prisfastsættelse af de fremstillede produkter.
Mål
Deltagerne kan fremstille convenience food af høj kvalitet, herunder udskære og marinere råvarer samt fremstille tilbehør. Deltagerne kan fremstille færdigretter, så de opfylder gældende fødevarelovgivning for området samt foretage korrekt emballering, opbevaring og salgsoplæg ud fra virksomhedens egenkontrolprogram. Deltagerne kan betjene og vejlede kunder, herunder informere om retternes ernærings-, hygiejne- og kvalitetsmæssige standarder. Endelig kan deltagerne kalkulere og prisfastsætte de fremstillede produkter samt arbejde under hensyntagen til arbejdsmiljø og sikkerhed.
Målgruppe
Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod medarbejdere (faglærte/ikke-faglærte) beskæftiget indenfor detailforarbejdning og forædling af ferskvarer.
Kursusbevis
Der er en mundtlig prøve til uddannelsen
AMU-KODE
47482
Varighed
3 dage