Ernæringsassistent søges til Bispebjerg Hospital, FM køkkenet
OM ARBEJDSPLADSEN
Vi søger en engageret ernæringsassistent\/kok eller lignende faglært til centralkøkkenet på Bispebjerg Hospital
I Centralkøkkenet på Bispebjerg Hospital søger vi en engageret ernæringsassistent, kok eller lignende faglært, der brænder for at arbejde med friske råvarer af høj kvalitet.
Motiveres du af at arbejde ud fra et fremskudt à la carte-koncept, hvor patientens ernæringstilstand og individuelle behov er i fokus.
Du bliver en del af et engageret køkken, hvor faglighed, kvalitet og udvikling går hånd i hånd, og hvor din indsats har direkte betydning for patienternes oplevelse under deres indlæggelse.
Hvem er vi og hvad møder du i hverdagen
Centralkøkkenet på Bispebjerg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed.
Vi producerer al mad fra bunden med friske, økologiske råvarer. Køkkenet rummer blandt andet eget bageri, fermenteringsafdeling og slagter. Vi er certificeret med Det Økologiske Spisemærke i guld og arbejder målrettet med at reducere CO₂-aftrykket fra vores råvareindkøb.
Vi tænker bæredygtighed ind i hverdagen og i de måltider, vi laver til patienterne.
Dine kommende kollegaer repræsenterer en bred faglig sammensætning, herunder ernæringsassistenter, cater, professionsbachelorer, slagtere, bagere, kokke og husassistenter.
Vi tilbyder:
• En arbejdsplads i udvikling med gode muligheder for faglig og personlig indflydelse
• Engagerede og kompetente kollegaer
• Mulighed for at præge udviklingen af køkkenet
• Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
OM JOBBET
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• Bidrage til, at patienter får en god madoplevelse
• Arbejde med en menu der har fokus på det grønne køkken
• Indgå i produktion, hvor maden tilpasses den enkelte patients behov
• Være med til at skabe en positiv og effektiv hverdag i køkkenet
Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor opgaver og arbejdsgange løbende udvikles, og hvor samarbejde og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen.
Forventninger
Vi forventer, at du:
• Har en relevant faglig uddannelse, fx som ernæringsassistent, kok eller tilsvarende
• Har interesse for grøn mad, økologi og bæredygtighed
• Arbejder kvalitetsbevidst og effektivt
• Trives i et travlt produktionskøkken
• Er fleksibel, ansvarlig og mødestabil
• Bidrage aktivt til et positivt og sundt arbejdsmiljø i køkkenet
• Har lyst til at bidrage med idéer og deltage i udviklingen af køkkenet
VI TILBYDER
Vi tilbyder:
• En arbejdsplads i udvikling med gode muligheder for faglig og personlig indflydelse
• Engagerede og kompetente kollegaer
• Mulighed for at præge udviklingen af køkkenet
• Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
Ansættelsesforhold
Vi har åbent alle årets dage, og du skal derfor forvente at arbejde både på hverdage, i weekender og på helligdage.
• 37 timer ugentligt
• Arbejdstid i tidsrummet kl. 06.00-18.30
• Weekendvagt hver 3. weekend
• Sen vagt hver 6. uge
• Der forekommer vagter på helligdage
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst:
Kok, slagter, bager (3F)
Cater, professions bachelorer, ernæringsassistent (kost og ernæringsforbundet)
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Driftsleder Katja Lykke Larsen på 24408454 i tidsrummet 11-13.
KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST
Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Kontaktperson
Driftsleder Katja Lykke Larsen
katja.lykke.larsen@regionh.dk
Tlf.: 24408454
Addresse
Bispebjerg Hospital, FM køkkenet
ESTHER AMMUNDSENS VEJ 29 C
Arbejdspladsens hjemmeside:
https://www.bispebjerghospital.dk/
Link til jobopslag:
Ansøgningsfrist:
22-10-2026