Grøn Madhåndværker søges til Løgumkloster Højskole
OM ARBEJDSPLADSEN
På Løgumkloster Højskole laver vi mest vegetarisk mad med høj økologiprocent fra bunden. Vi er et lille team, der laver mad til 60 elever og 20 ansatte alle ugens dage og har det rigtig godt sammen. Vi elsker mad og går gerne en ekstra mil for at få en ny og lækker ret til at lykkes. Ligesom vi også gør os umage med at bruge de råvarer, som kommer fra eleverne i haven. Højskolen er et virkelig dejligt miljø med mange unge mennesker, der er her fordi de brænder for en sag eller et fag. Mange af lærerne og køkkenmedarbejdere bor også på skolen, ligesom der er en lille lejlighed til vores lærling.
OM JOBBET
Elevens arbejde
Du kommer til at arbejde med grøn madlavning: Det vil sige masser af vegetarretter, der tilberedes efter alle kunstens regler. Med den rette procentdel af bælgfrugter, med stegeskorpe, fermenteret, syltet eller helt frisk fra haven. Vi arbejder med smag, tekstur, farver, mundfølelse for at få mennesker til at få lyst til at spise flere grøntsager. To gange om ugen får vi fisk og en gang om ugen kød. Du vil have flest dagvagter og 1 til 2 aftenvagter om ugen. I gennemsnit er der en weekend om måneden hvor du arbejder i forbindelse med fester og du arbejder på skift mellem årene enten juleaften eller nytårsaften. Vi laver varmt buffet de fleste dage, men du kommer også til at anrette tallerkenserveringer. Vi bager vores brød og kager selv og arbejder med friske grønsager fra haven.
Forventninger til eleven
Vi forventer at du brænder for den grønne mad og for at give god service. Det er et plus hvis du har en social åre og gerne vil trives med at arbejde på en højskole hvor alle taler til alle. I køkkenet arbejder du i hjertet af det vi står for og er også et ansigt udadtil. Du vil gerne lære noget og er nysgerrig for nye retter og tilgange. Vi forventer at du er mødestabil og gerne giver dine kollegaer en hånd.
VI TILBYDER
Et køkken der er virkelig god til den grønne mad og med erfaringer i at uddanne grønne madhåndværkere. Samtidigt er vi en arbejdsplads hvor vi ved at maden bliver bedst, når vi planlægger sammen og lytter til hinanden.
KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST
Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Kontaktperson
Ursula Dieterich-Pedersen
ursula@lkhs.dk
Tlf.: 20929993
Addresse
Løgumkloster Højskole
Brorsonsvej 2
Arbejdspladsens hjemmeside:
Link til jobopslag:
Ansøgningsfrist:
30-11-2027