Kabyselev søges til Skoleskibet Georg Stage

OM ARBEJDSPLADSEN

Skoleskibet Georg Stage er et skib, hvor 60 unge i alderen 18-22 år tager en maritim grunduddannelse.
Udover de maritime elever (dækselever), har vi 3 kabyselever, som sammen med vores hovmester (uddannet kok) dagligt laver mad til 73 personer.

Skibet sejler fra København og ud på togt, med havneanløb i Danmark og Europa.

Læs mere om Skoleskibet her: https:\/\/georgstage.dk\/

OM JOBBET

Elevens arbejde

Som kabyselev på Georg Stage, får du et indblik i hvordan livet som kok til søs er.

Det er hyggeligt, og lærerigt, og selvom dine nærmeste er de andre kabyselever, har man også
masser af kontakt og sammenhold med de øvrige elever, da man har noget af undervisningen sammen
med dem, og bor og har fri sammen med dem.

Vi arbejder med forskellige friske råvarer fra de lande, vi kommer til, og i kabyssen ligger vi vægt på
at servere varieret kost, uden at vi glemmer de danske nationalretter.

Udover undervisning i kabyssen får kabyseleverne undervisning i hygiejne, søsikkerhed,
brandbekæmpelse, maritimt engelsk og førstehjælp. Efter togtet får du certifikater for de kurser.

Skibskokkeuddannelsen findes ikke længere i Danmark, men der er flere rederier som har
restauranter og cafeterier ombord.

Selve uddannelsen til kok skal du tage på en anden erhvervsskole, fx Hotel og Restaurantskolen i
København, hvor du kan få merit for de 20 uger du har været ombord hos os.

Forventninger til eleven

- Du skal synes det er fedt at hænge ud med andre unge fra 18 og 22 år. Din egen alder skal derfor nok være i nogenlunde samme gruppe.
- Du behøver ikke at have erfaring med madlavning, men helst have interesse i det.
- Der er en egenbetaling på 20.000 kr. Den kan du dele op i mindre dele, så du afbetaler hver måned imens
du er afsted. Beløbet dækker kost, logi og tøj.
- Du kan søge udeboende SU imens du er på togt.
- Du skal kunne få et sundhedsbevis, som bekræfter at du er rask til at sejle. Læs mere om det her: https:\/\/www.soefartsstyrelsen.dk\/soefarende-and-bemanding\/laege-og-helbred

VI TILBYDER

At være kabyselev på Skoleskibet Georg Stage er anderledes end de lærepladser, og jobmuligheder du ellers oplever i branchen. Du skal vælge at søge ind som kabyselev på Georg Stage, hvis du savner at være en del af et fællesskab med andre unge, samt komme ud og opleve verden.
Du arbejder tæt sammen med de to andre kabyselever og vores hovmester, og får indflydelse på menuerne. Du lærer at arbejde på gyngende underlag, og får nogle certifikater, der stiller dig godt, hvis du ønsker at fortsætte din karriere indenfor det maritime.

KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST

Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson

Julie Kolath, Uddannelseskoordinator
julie.kolath@georgstage.dk
Tlf.: 31535420

Addresse

Skoleskibet Georg Stage
Krudtløbsvej 73B, København K

Arbejdspladsens hjemmeside:

www.georgstage.dk

Link til jobopslag:

https://admin.georgstage.dk/ans%C3%B8g

Ansøgningsfrist:

15-10-2026

Søg stillingen