Kok søges til Kroen i Taarbæk

OM ARBEJDSPLADSEN

Taarbæk Kro ligger lige ved Øresund i hjertet af Taarbæk. Her mødes kroens historie med ambitionen om at skabe et levende og personligt sted, hvor god mad, vin og værtskab går hånd i hånd.

I Krostuen serverer vi sæsonbestemte retter med afsæt i det klassiske køkken og plads til nye idéer. Derudover danner kroen ramme om selskaber, private middage og arrangementer.

Du kommer til at arbejde i et nyrenoveret køkken med det nyeste udstyr, herunder en dobbelt Josper-grill, som giver gode muligheder for at arbejde med kul, varme og smag.

Vi er i gang med en spændende udvikling af kroen og søger en kok, der har lyst til at bidrage med faglighed, engagement og godt kollegaskab.

OM JOBBET

Elevens arbejde

Du bliver en del af køkkenteamet og arbejder med både mise en place og service til frokost, aften og selskaber. Vi bruger friske råvarer fra gårde og producenter og laver alt fra bunden med fokus på smag, sæson og godt håndværk.

Dine opgaver omfatter klargøring, tilberedning og anretning, og du er med til at sikre en ensartet, høj kvalitet under service. Sammen med dine kolleger skaber du struktur, passer godt på råvarerne, begrænser madspild og sikrer god køkkenhygiejne.

Der er god plads til at lære, hente inspiration og udvikle dine færdigheder. Vi deler viden og idéer i hverdagen, og du får mulighed for at bidrage til sæsonmenuer og udvikling af nye retter.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af køkken og restaurant, så gæsterne oplever en god sammenhæng mellem maden og værtskabet.

Forventninger til eleven

Du er faglært kok med respekt for råvarerne og lyst til at lave velsmagende mad fra bunden. Du arbejder struktureret, tager ansvar for din station og holder overblikket, også når der er travlt.

Vi lægger vægt på, at du er stabil, hjælpsom og kommunikerer ordentligt med dine kolleger. Du er nysgerrig på dit fag, bidrager gerne med idéer og er indstillet på både de kreative og praktiske opgaver i et køkken.

Du skal kunne indgå i et internationalt team og kommunikere på engelsk. Stillingen indebærer både aften- og weekendarbejde.

VI TILBYDER

Vi tilbyder en kokkestilling på en kro med karakter, høje ambitioner og en enestående beliggenhed ved Øresund.

Du bliver en del af et engageret, internationalt team med tæt samarbejde mellem køkken og restaurant. Her er plads til faglig udvikling, egne idéer og indflydelse på den mad, vi serverer.

Vi lægger vægt på tydelige aftaler, god planlægning og en respektfuld omgangstone. Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales efter erfaring og kvalifikationer. Tiltrædelse efter aftale.

Send en kort ansøgning og dit CV til ts@taarbaek-kro.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST

Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson

Ties Schaap Direktør
ts@taarbaek-kro.dk
Tlf.: +45 50388342

Addresse

Kroen i Taarbæk ApS
Taarbæk Strandvej 102

Arbejdspladsens hjemmeside:

http://taarbaek-kro.dk

Link til jobopslag:

Ansøgningsfrist:

15-11-2026

Søg stillingen