Kokkeelev søges til Hørby Færgekro

OM ARBEJDSPLADSEN

Lær kokkehåndværket ved vandkanten af Holbæk Fjord.
Vi søger en kokkeelev, som har lyst til at lære, hvordan man sikrer de gode madoplevelser. I 2021 overtog familien Fogtmann (far, bror og søster) Hørby Færgekro, som blev renoveret til en lys og moderne badehotelsstemning.
Vi har opbygget et særligt godt ry hos vores gæster og melder ofte fuldt hus om aftenerne. Vores menukort består primært af danske retter med fokus på gode råvarer, smag, teknik og detalje. Vi elsker at præsentere mad, vi kan være stolte af – så vores gæster får lyst til at komme igen og anbefale os til andre.

Vi er en familiedrevet virksomhed, og vores medarbejderes trivsel betyder meget for os. Her hjælper vi hinanden og gør vores bedste, da vi ved at det påvirker arbejdsmiljøet og i sidste ende gæsteoplevelsen.

Vores restaurant rummer op til 120 gæster, heraf ca. 65 i à la carte-restauranten og på den store terrasse, hvor vi servicerer både hotel- og restaurantgæster. I de to selskabslokaler, der kan slås sammen til ét stort lokale med plads til ca. 70 personer, har vi til hverdag møde- og kursusgæster, og i weekenden afholdes forskellige festlige arrangementer. Vi er kendt for vores gode service, velsmagende danske retter og hyggelige arrangementer såsom julefrokost og Sankt Hans Aften. Der bliver løbende arbejdet med ansvarlige initiativer, da vi gerne vil optimere forholdene for vores medarbejdere og forbruge med omtanke.

Vi søger løbende kokkeelever.

OM JOBBET

Elevens arbejde

Du bliver en del af et køkken, hvor vi arbejder med velsmagende, klassiske danske retter og lægger vægt på godt håndværk, kvalitet og detalje. Som kokkeelev kommer du rundt på både de varme og kolde stationer og deltager i den daglige klargøring.
Du vil være en del af både vores à la carte-servering og de større selskaber, hvilket giver dig en varieret hverdag med både forberedelse og travl service. Undervejs får du mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer, tage ansvar i køkkenet og blive en vigtig del af vores medarbejdergruppe.

Forventninger til eleven

· Er dedikeret og passioneret for at give gæsten den bedste oplevelse
· Kan håndtere, når der er travlhed og bevarer overblikket
· Trives med skiftende arbejdstider
· Har egne transportmuligheder (vi ligger smukt – men i landlige omgivelser)

VI TILBYDER

· En arbejdsdag med dygtige kollegaer, hvor du får lov til at prøve forskellige områder af
· Mulighed for at få ansvar, efterhånden som du lærer tingene
· Vagtplan med varierende arbejdstider
· Ordnede forhold
· En arbejdsplads i udvikling

KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST

Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson

Jesper Fogtmann, Direktør
jesper@hfkro.dk
Tlf.: 40406615

Addresse

Hørby Færgekro
Strandvejen 1

Arbejdspladsens hjemmeside:

www.hfkro.dk

Link til jobopslag:

https://hfkro.dk/soeger-kokkeelev/

Ansøgningsfrist:

01-02-2027

Søg stillingen