Klog på gæsten

Oplev 8 trin til den perfekte restaurantoplevelse på egen krop, når vi inviterer til en gratis og lærerig 3 retters middag for ufaglærte tjenere d. 18. maj.

lær at læse og håndtere gæster, så både de og du får den bedste aften 


Gæsteoplevelser er en svær størrelse - og vi tror på, at den bedste vej til at mestre den er at mærke den gode oplevelse på egen krop.

Derfor byder vi indenfor til en tre retters middag+vinpairing, hvor du vil opleve knivskarpt værtskab med udgangspunkt i otte konkrete råd, du kan tage med tilbage og bruge, når du selv skal køre service.

KLOG PÅ GÆSTEN

18. maj kl. 16:30
3 retters middag m. vinpairing
Oplæg fra skarpe branchefolk

Tilmeld dig gratis her

OBS: Kun for ufaglærte tjenere i branchen og folk, der er nysgerrige på faget eller vores uddannelser. Elever kan ikke tilmelde sig.

 

Gratis

Det får du:

Foruden en hyggelig aften med mad, vin og godt værtskab, får vi også besøg af skarpe gæstetalere fra branchen.

De sætter ord på det, I aftenen igennem oplever på værtskabsfronten, og vil også dele erfaringer og værktøjer til at skabe bedre oplevelser for gæsten - og for jer på gulvet.

Bliv bl.a. klogere på:

  • Kommunikation og storytelling
  • Oplevelsesøkonomi og atmosfære
  • Gæstepsykologi og konflikthåndtering
  • Servering og rytme

Kom forbi med din kollega, og lær at skabe oplevelser; dem ud over det sædvanlige, som giver dine gæster en aften, de aldrig glemmer. Og giver dig en sjovere og nemmere arbejdsdag.

 

Hvad er svært som ung tjener?

Det har vi spurgt rigtig mange af jer om, så vi kan tilbyde lærerige, gratis events om præcis det, I savner viden om i arbejdslivet.

Vi vil også gerne vise, hvordan tjeneruddannelsen kan hjælpe dig endnu længere. Hvad du kan lære, som du ikke bare lige får med på farten som ufaglært. Og hvorfor uddannelsen er den fedeste vej mod et mere varieret og spændende arbejdsliv. 

Tidligere events:

24. nov: Klog på vin

16:30: Velkommen

16:45: Workshops

Sanseværkstedet: Udnyt alle sanser til at få den bedste vinoplevelse.
Tjenerhuset: Smageteknikker, de 5 grundsmage og parring af vin. 

17:45: Vinsmagning

Hvordan smager man på vin – og hvordan vejleder man gæsten? Teori, analyse, fun facts og smagning af forskellige vine.

19:15: Mad og vin

Vi byder på et glas vin og et lækkert charcuteribræt.

20:00: Tak for i dag

Der bliver skålet i rødvin og hvidvin.