Grøn data i det bæredygtige køkken
OBS: Foruden kursusdagene den 22.-24. april består kurset af en IDV-dag den 25. april.
Arbejder du i et køkken med ambitioner om en mere bæredygtig køkkendrift? Og er du - og måske dine kolleger - i tvivl om, hvordan I gør det på en organiseret og underbygget måde? Så er kurset her noget for dig.
På 'Grøn data i det bæredygtige køkken' arbejder vi på, hvordan du kan bruge data til at forbedre effektiviteten i din virksomhed, samtidig med at du opfylder kravene til afrapportering på bæredygtighedsområder.
Kurset har særligt fokus på de miljømæssige aspekter af ESG (Environmental, Social, Governance), hvor vi dykker ned i, hvordan du ud fra data kan arbejde målrettet med bæredygtighed i dit køkken. Vi hjælper dig med at forstå kravene fra CSRD, så du nemt kan rapportere på energiforbrug, madspild og ansvarligt ressourceforbrug.
Du vil få konkrete redskaber og strategier gennem praktiske øvelser og inspirerende oplæg fra både interne undervisere og eksterne eksperter. Efter kurset vil du være rustet til at drive dit køkken mere miljøvenligt og ressourceeffektivt, samtidig med at du skaber en grønnere profil og lever op til de nyeste bæredygtighedskrav".
Mål
Du kan planlægge en madproduktion med udgangspunkt i viden om bæredygtighed, økologi og lokale råvarer.Ud fra udbuddet af globale råvarer på det danske marked tage stilling til anvendelsen af disse i køkkenet.Du kan beregne ressourceforbrug på vand, strøm og madspild i forbindelse med produktion af måltider.
Målgruppe
Medarbejdere, som arbejder med professionel forplejning på offentlige og private køkkener.
Kursusbevis
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen