Salgsledelse
Vil du blive bedre til at skabe salg gennem dit team og sikre, at jeres indsats giver konkrete resultater i hverdagen? På kurset her får du værktøjerne til at arbejde målrettet med salgsstrategi, målopstilling og motivation, så du kan udvikle dit team og styrke afdelingens performance.
Kurset giver dig en solid forståelse for, hvordan du omsætter overordnede salgsmål til konkrete handlinger, der er lette for medarbejdere at arbejde med. Du lærer at sætte realistiske og relevante mål, følge op på indsatserne og motivere dit team til at skabe resultater, både på kort og længere sigt. Derudover får du indsigt i, hvordan forskellige salgsmetoder virker, og hvordan du vurderer deres effekt i praksis.
Det handler ikke kun om tal, men også om mennesker. På kurset lærer du også at skabe engagement, udstikke en tydelig retning og holde overblik over sammenhængen mellem afdelingens arbejde og virksomhedens overordnede interesser. Kurset giver dig stærke redskaber til at lede dit team bedst muligt med øje på både udvikling og en sund bundlinje.
Hvem er kurset for?
Kurset er for dig, der arbejder med salgsledelse – fx som leder i hotel-, restaurant-, service- eller oplevelsesbranchen – og som ønsker at blive bedre til at sætte mål, motivere medarbejdere og skabe resultater gennem dit team. Det er særligt relevant, hvis du har en praktisk uddannelsesbaggrund og søger konkrete, brugbare værktøjer til hverdagen.
Kursusbevis
Kurset afsluttes med en mundtlig og praktisk prøve. Når du består, modtager du et kursusbevis, der dokumenterer dine nye kompetencer.