Grøn madfestival
Spis dig til en grønnere hverdag, når vi åbner skolen til Grøn Madfestival 2026 under Kulturnatten fredag den 9. oktober.
mad, sanser og fællesskab smelter sammen
Madfestivalen afholdes på Kulturnatten med en lang række smagfulde, spændende og lærerige aktiviteter og for hele familien - alt sammen med god smag og grøn gastronomi i centrum.
Hold øje med siden her, hvor vi løbende vil opdatere med nyt om programmet.
OBS: Deltagelse i Grøn Madfestival kræver Kulturpas. Læs mere og køb på Kulturnattens hjemmeside.
Billetter til større events som fx middage kan købes i vores webshop fra 1. oktober kl. 12.00.
Du kan ikke se videoen, fordi du har fravalgt cookies fra YouTube. Slå marketing-cookies til og opdater siden efterfølgende for at se den. Tryk på den lille cookie i venstre hjørne for at ændre dine cookie-indstillingerne

Program
Skolen vil summe af aktivitet aftenen igennem, hvor du kan møde spændende profiler fra madscenen til smagninger og workshops for hele familien. Vores elever laver også forskellige middage, lige som du kan spise dig mæt i spændende smagsindtryk fra hele verden i vores street food boder.
Billetter til større events som fx middage kan købes i vores webshop fra 1. oktober kl. 12.00.
To-retters middag fyldt med smag
Glæd dig til en to-retters middag, hvor årstidens grøntsager og lokale råvarer spiller hovedrollen.
Forkæl dig selv med fem retters sæsonmiddag
Sæt dig til bords til en festlig aften, hvor vores elever inviterer på en middag med danske råvarer, gode smage og godt værtskab.
Vi begynder med en velkomstdrink og en lille snack, inden menuen folder sig ud med fire retter. Her er sæsonens råvarer i centrum – fra fisk og Hokkaido til vildt, jordskokker, svampe og pære.
Street Food: En aften i svampenes tegn
Kom forbi Hotel- og Restaurantskolens hyggelige restaurant, Spisehuset, og oplev streetfood med gourmetsvampe i fokus. Her kan du smage retter som vol-au-vent, konsommé med græskar-gnocchi, sprøde arancini med skønt svampefyld og svampe a la creme – alle retter er skabt, så du kan prøve flere lækre kombinationer og lade smagsløgene forkæles.
Kig forbi til skønne cocktails og mocktails
På en mørk efterårsaften er det godt at komme ind i varmen og blive mødt af mennesker, som tager godt imod dig og får dig til at føle dig velkommen – nemlig tjenereleverne. De inviterer til festlig hygge i baren, hvor de står klar med hjemmelavede cocktails og mocktails fyldt med efterårets smage.
Dufte, smage og magi – bolsjer & æteriske olier
Kom med ind i en verden af dufte, smage og søde sager, når vi går på opdagelse i æteriske olier og bolsjer.
Oplev, hvordan æteriske olier bliver destilleret, og mærk hvordan duft og smag hænger sammen. Gå på opdagelse ved bolsjestationen, hvor du kan se, dufte og smage dig frem og blive klogere på de mange muligheder, der gemmer sig i de skønne bolsjer.
Hvad har peanuts, lakridsrod og ærter til fælles?
Hvad har peanuts, lakridsrod og ærter tilfælles? De er alle sammen bælgfrugter – men måske er det ikke helt så enkelt, som du tror.
Grisehoveder – lær at bruge alt fra dyret
Hvad gemmer der sig egentlig i et grisehoved?
Kom helt tæt på slagterhåndværket, og gå på opdagelse i grisens anatomi. Sammen undersøger vi grisehovedet og ser nærmere på de mange forskellige udskæringer, der gemmer sig i det.
Leg med maden
Kom og leg med maden! Sol over Gudhjem inviterer børn ind i et sanseligt madunivers, hvor nysgerrighed og madmod er i centrum. Duft, føl, lyt, gæt og smag dig gennem sjove udfordringer med råvarer, du kender – måske på en helt ny måde. Test dine sanser, bliv overrasket og gå på opdagelse i madens forunderlige verden.
Efterårshøst – sødt, sprødt & friskbagt
Duften af nybagt efterår fylder vores pop-up-bageri, hvor eleverne har tryllet sæsonens råvarer om til sødt og sprødt bagværk. Her kan du gå på opdagelse i efterårets smage og købe friskbagt bagværk, som eleverne har arbejdet med frem mod Kulturnatten.
Cider smagning
Cider kan være meget mere, end du måske tror.
Til denne cidersmagning inviterer Tue Bach dig med ind i et levende og eksperimenterende ciderunivers, hvor æblernes vej fra most til færdig cider kan tage mange forskellige retninger.
Leg med smag og sanser
Træd ind i skolens nye sanserum og oplev, hvordan dine sanser kan blive ’hacket’!
På en legende og involverende måde tager vi dig med på en rejse gennem smag, lugt, syn m.m, så du selv kan mærke, hvordan hjernen skaber smagsoplevelser.
ALLE SANSER I SPIL: SAMARBEJDE MED LOKALE SKOLER I VALBY
Inden Grøn Madfestival inviteres lokale skoler også indenfor til et unikt læringsforløb i august måned, hvor elever skal arbejde med friskhøstede råvarer og lære at tilberede grøn mad fuld af saft, kraft og smag.
Forløbene foregår udendørs, hvor vi bl.a. inddrager skolens frodige køkkenhave, bålværksteder og udekøkkener. Her lærer eleverne at sammensætte og lave et bæredygtigt måltid, som de efterfølgende nyder sammen.
Forløbet et et tilbud til 6.-7. klasser i Valby og foregår umiddelbart inden festivalen, den 18., 19. og 20. august.
Læringsforløbet er støttet af midler fra Valby Lokaludvalg.