elev plukker urter i haven Hotel- og Restaurantskolen

Kom til internationalt møde om gastro-jordbrug 20. oktober

Hotel- og Restaurantskolen samler kokke, gartnere og andre branchefolk fra ind- og udland til en snak om, hvordan vi sammen kan udvikle vores råvarer og skabe store gastronomiske oplevelser allerede i marken.

16. september 2024

Future Heirloom: Grøn dag for branchen med talks, workshops og seed swap

Mød nogle af branchens skarpeste grøntsagshjerner - herunder ekspertgartneren, der har hjulpet toprestauranten Blue Hill at Stone Barns på vej med deres eget landbrug Blue Hill Farm.


English? Read more and sign up here

Kan kokke spille en aktiv rolle i, hvor gode råvarer producenterne dyrker i marken? Hvad vejer tungest for kokke og andre branchefolk, når de skal købe varer ind? Og hvad skal vores jordbrugere vide for at kunne dyrke de helt rigtige råvarer fra et gastronomisk perspektiv?

De spørgsmål samler Hotel- og Restaurantskolen branchen om, når vi den 20. oktober sætter scenen for et internationalt møde for gartnere, kokke og alle andre branchefolk med interesse i nye tendenser inden for farm-to-table bevægelsen.

Kom med, når vi får besøg af en bred vifte af eksperter fra både gårde og køkkener, alle med en passion for at skabe fantastiske gastronomiske oplevelser med spændende planter som omdrejningspunkt.

Mød et af verdens helt store navne inden for innovativ grøntsagsdyrkning

Mød bl.a. den innovative grøntsagsavler Joseph Lofthouse, som blandt andre har samarbejdet med Dan Barber og teamet på Blue Hill at Stone Barns.

I mange år har Joseph arbejdet sammen med kokke for at udvikle nye grøntsagssorter, der er tilpasset lokale forhold og de køkkener, der skal bruge dem: Butternut squash med længere hals, gulerødder med forbedret smag, græskar med tør, krydret smag og tomatsorter med enorm mangfoldighed.

Joseph fortæller sin inspirerende historie om, hvordan han begyndte at søge efter grøntsager, der er mere mangfoldige, og som er tilpasset det sted, de vokser og skal bruges.

Hans tilgang inviterer kokke til at spille en central rolle i at guide, hvad planteforædlere vælger at fokusere på. Sammen med køkkenhavedyrkere er det muligt at dyrke de ingredienser, vi ønsker - fremtidens arvessorter.

Læs mere og tilmeld dig her

Mrd

Spørgsmål? Kontakt da:

Gartner og udviklingskonsulent

Malte Roed Lundén