Se skolen og vores uddannelser, når vi inviterer til infodag den 24. januar. Læs mere og tilmeld dig.
Debatindlæg: Epx må ikke blive reduceret til teori forklædt som praksis
Af og til rammer et uddannelsesprojekt en nerve, fordi det rører ved noget helt grundlæggende: Hvordan unge lærer, og hvad der får dem til at tro på deres eget valg. I to år har Hotel- og Restaurantskolen sammen med Tuborgfondet udforsket, hvad der sker, når vi gentænker praksis, undervisning og fællesskaber med afsæt i værksteder og håndværkspædagogik i projektet Gejst.
Debatindlæg af projektchef Johan K. Dal, Hotel- og Restaurantskolen, programansvarlig Pernille Brems, Tuborgfondet, og professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet. Indlægget er bragt i kortet form i Uddannelsesmonitor.
De foreløbige resultater taler deres tydelige sprog. Og de peger ikke kun ind i den epx-uddannelse, som regeringen og forligskredsen har beskrevet. De peger også på, hvad der risikerer at gå tabt, hvis intentionerne om et praksisnært erhvervsgymnasium udvandes.
Det er vigtigt at holde fast i, at epx ikke skal være endnu et alment gymnasialt tilbud. Der er brug for specialiserede værksteder, faglige rollemodeller og reelle praksisforløb.
Derfor denne opfordring: Erfaringerne fra Gejst kan give vigtig inspiration til, hvordan epx kan gøre unge engagerede og forberede dem til fremtidens fag. Hvis vi som samfund virkelig mener, at undervisning skal være helhedsorienteret, må vi tænke praktiske færdigheder og teoretisk viden sammen.
Da eleverne i evalueringen (624 adspurgte) af den første pilotperiode i projektet bliver spurgt, om den nye værkstedsundervisning har gjort dem mere begejstrede for deres håndværk, svarer 90 procent ja, i høj eller nogen grad. Det er et tal, som få pædagogiske indsatser kan matche. Begejstring er læringens ilt.
Vi oplever, at elever lærer dybere, når de forstår med hænderne, når teori og praksis griber ind i hinanden, og når faglig fordybelse opstår gennem eksperimenter frem for PowerPoint. Det er det rum, Gejst har skabt i projektets første to leveår.
Netop sammenhængen mellem det konkrete og det teoretiske, mellem kroppen og forståelsen, er også dét, som det nye uvildige forskningsprojekt Praxis vil følge i de næste fem år. Forskere fra Aalborg Universitet vil dokumentere, hvad og hvordan det virker, og for hvem.
Det er et mål at undersøge de mekanismer, der skaber progression, motivation og faglig identitet, og hvordan værkstedsbaseret læring bedst implementeres i en ny og bred uddannelsesstruktur til gavn og inspiration for hele uddannelsesverdenen.
I en tid, hvor alt for mange unge mistrives eller dropper ud af deres uddannelser, er det bemærkelsesværdigt, at mere end halvdelen af de elever, som har været involveret i Gejst, føler sig mere sikre på deres uddannelsesvalg, efter de har arbejdet i værkstederne.
Selvsikkerheden kommer af at opleve sig dygtige i praksis, af glæden ved at mestre et håndværk, af at kunne spejle sig i rollemodeller og af at se konkrete, meningsfulde veje ind i branchen. Det er erfaringer, som både gymnasier og erhvervsskoler kan arbejde videre med og lade sig inspirere af: læringsmiljøer, hvor elever kan fejle trygt, eksperimentere, lykkes, blive udfordret og opleve progression i handling – ikke kun på papir.
En ny infrastruktur for praksisnær læring
I løbet af to år er skabt en helt ny infrastruktur:
Efter-skole-aktiviteterne viser noget helt centralt om unges behov: fællesskab, fordybelse og nye relationer. Det er sociale og faglige læringsrum, som epx-udbydere også kommer til at få brug for, hvis de skal opbygge stærke læringskulturer og samtidig fastholde elever, der ofte har haft et fragmenteret skoleforløb.
Det er sociale og faglige læringsrum, epx-udbydere får brug for til at opbygge stærke læringskulturer og fastholde elever med et fragmenteret skoleforløb. Den infrastruktur forsvinder, hvis epx indrettes efter en gymnasial frem for en håndværksfaglig logik. Værkstederne kan ikke nøjes med at være en eftertanke - de er selve uddannelsens muskler.
Det er vores erfaring, at fællesskabet i Gejst ikke ses som et biprodukt, men som en forudsætning for læring. Eleverne fortæller om følelsen af “at høre til”, om glæden ved at dele passion og om trygheden ved at være i rum, hvor man må prøve sig frem.
Den værkstedsbaserede tilgang gør det muligt at skabe:
Det er præcis den form for autenticitet og nærvær, unge efterspørger. Hvis epx ender som klasselokaler, moduler og PowerPoints, opstår læringsfællesskabet aldrig. Praksis kan ikke skabes af teori alene, og man kan ikke uddanne til et fag uden fysisk adgang til selve faget.
Et undervisningsværksted er ikke blot et lokale med maskiner. Det er et sted for faglig fordybelse, udstyret med materialer, rekvisitter og teknikker, der understøtter fagligheden fra alle sider. Og det er først og fremmest stedet for værkstedsmesteren – en faglig rollemodel, der kan bygge bro mellem teori og praksis og vække elevernes begejstring gennem sit håndværk og sin faglige tyngde.
De foreløbige erfaringer fra mange undervisningstimer i Gejst viser, at det, der motiverer eleverne, er muligheden for at gå i dybden med et afgrænset fagområde, for at nørde, fordybe sig og udforske det specifikke – og samtidig forstå, hvordan det indgår i en større faglig kontekst.
Det er det særlige og det krævende, ikke det generalisérbare, der tænder gnisten. Det kan mange skoler sikkert genkende, og lad det være en vigtig læring til epx: Forløbene skal være ambitiøse, fagligt udfordrende og ægte. Unge gennemskuer øjeblikkeligt, når praksis bliver overfladisk. Hvis vi blot leger praksis, mister den sin værdi.
Derfor står politikerne med et afgørende valg: Skal epx være en reel bro mellem håndværk, innovation og teori – eller blot et nyt, almengymnasialt tilbud i en ny farve? Epx har mulighed for at blive noget enestående, hvis de foreløbige erfaringer fra Hotel- og Restaurantskolen og andre uddannelsesaktører tages alvorligt og undersøges systematisk.
For begejstring er ikke et luksusmål, men brændstoffet i praksisnære fag. I en tid, hvor Danmark har brug for dygtige håndværkere, og hvor epx efter sin hensigt skal være en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, er det afgørende, at modellen ikke reduceres til teori pakket ind i praksisretorik. Det kræver, at epx ikke bliver en skrivebordsøvelse, men bygges på den viden, der allerede findes.
Bliv klogere på den kommende EPX-uddannelse, og hvordan Hotel- og Restaurantskolen arbejder på at skabe den bedst mulige undervisning både på vores skole og til inspiration for uddannelser landet over.
Bliv klogere på den kommende EPX-uddannelse, og hvordan Hotel- og Restaurantskolen arbejder på at skabe den bedst mulige undervisning både på vores skole og til inspiration for uddannelser landet over.
