10. klasse brobygning
Velkommen til Hotel- og Restaurantskolen! Vi glæder os til at modtage dig og håber, at du vil nyde at besøge os
Brobygning 10. klasse
Når du besøger Hotel- og Restaurantskolen, kommer du ikke til at sidde særlig meget ned. Al teori lærer du stående, mens du arbejder. Og du kommer til at arbejde alle dage, mens du besøger os.
På dit besøg får du viden om mad, smag, sundhed og måltider. Du opnår praktiske færdigheder inden for madlavning og prøver at eksperimentere med råvarer og opskrifter. Du vil også opleve værdien af et fællesskab omkring måltider, og du vil møde mange andre unge mennesker, som også besøger os.
Afhængigt af hvor mange dage du besøger os, vil du blive præsenteret for en del af vores uddannelser. Du kommer til at skulle arbejde som kok, men du vil evt. også skulle arbejde som tjener, cater eller bager. Det er den bedste måde at få et ordentlig indtryk af vores spændende branche.
Under besøget vil du også få en rundvisning på skolen og høre om nogle af vores andre uddannelser.
Alle undervisere, som du kommer til at møde, er vant til at undervise elever fra folkeskolen.
Vi glæder os til at møde dig!
Du kan ikke se videoen, fordi du har fravalgt cookies fra YouTube. Slå marketing-cookies til og opdater siden efterfølgende for at se den. Tryk på den lille cookie i venstre hjørne for at ændre dine cookie-indstillingerne
Sådan er skolen
Når du besøger Hotel- og Restaurantskkolen, oplever du, hvor meget liv her er. Vores elever lærer en masse i køkkenerne og i klasseværelserne.
Men undervisningen på skolen foregår også helt andre steder, som ikke minder om andre skoler.
Vi har blandt andet et ferm lab, hvor vi fermenterer på livet løs, og vi har vores egen byhave, hvor vi dyrker økologiske krydderurter og grøntsager til undervisningen.
Når det er frokosttid, kan du vælge mellem vores helt egen restaurant, vores bæredygtige spisehus eller kaffebar, hvor du kan købe sandwiches og salater.
Der er også sociale arrangementer som fester, fredagsbarer, street food-arrangementer og udflugter.
Der er ikke to dage, der er ens, på Hotel- og Restaurantskolen.
Har du spørgsmål til 10. klasse brobygning?