8. klasse: En hel uge på EUD
Når du er på skolen, vil du komme til at møde mange andre unge mennesker, som også besøger os.
Du kan ikke se videoen, fordi du har fravalgt cookies fra YouTube. Slå marketing-cookies til og opdater siden efterfølgende for at se den. Tryk på den lille cookie i venstre hjørne for at ændre dine cookie-indstillingerne
Samarbejde og fællesskab
Du vil også opleve værdien af et fællesskab omkring måltider.
At skabe et fælles måltid fra bunden kræver samarbejde, og alle hjælper til med at få arrangementet stablet på benene – så din indsats er vigtig! Fuldstændig som ude i den virkelige verden.
Du vil blive introduceret til flere forskellige værksteder. Du vil først og fremmest skulle arbejde i vores indendørs køkken.
Men du vil muligvis også skulle arbejde i vores udendørskøkken (som vi bruger hele året) eller i vores store event-sal.
Fra kager og kødgryder til bestik og borddækning
Du vil blive præsenteret for en del af vores uddannelser. Du kommer til at skulle arbejde som kok, men du vil evt. også skulle arbejde som tjener, cater eller bager. Det er den bedste måde at få et ordentlig indtryk af vores spændende branche.
Når du besøger Hotel- og Restaurantskolen, kommer du ikke til at sidde særlig meget ned. Al teori lærer du stående, mens du arbejder. Og du kommer til at arbejde alle dage, mens du besøger os.
Under besøget vil du også få en rundvisning på skolen og høre om nogle af vores andre uddannelser.
Sådan fungerer det
Du besøger os i fem dage fra mandag til fredag, og du vil skulle løse nogle opgaver hjemme på din egen skole, inden du besøger os.
Du låner desuden sikkerhedstræsko og et forstykke, som du skal bruge hver gang, vi skal i køkkenet.
I køkkenet snakker vi om bæredygtighed, sensorik, økologi, madspild, sundhed, anretning og meget mere med udgangspunkt i den mad, vi laver.
Alle undervisere, som du kommer til at møde, er vant til at undervise elever fra folkeskolen.
Det er anderledes end normal skole - du får lov at bruge dine hænder i stedet for bare at sidde stille ved et bord. I klassen sidder jeg og kigger på uret og tænker “har jeg kun været her i 5 minutter?”, men her kan jeg være en hel formiddag og føle, at der kun er gået en time. Det er meget federe.
Hvordan er forløbet?
Udbytte
Formålet med de fem dages besøg på Hotel- og Restaurantskolen er at se, hvordan en hverdag forløber på en erhvervsskole.
Eleverne vil få indsigt i de typer af uddannelser, der tilbydes på en erhvervsskole, og vil i praksis lære om det at gå på en erhvervsskole.
Dagene vil være præget af både teori og praktik, og vi sætter fokus på at skabe en så praksisnær oplevelse som muligt.
Klassen undervises af faglærere, som er vant til at modtage elever fra folkeskolen.
Vi har sat en række læringsmål op for ’8.klasse på EUD’:
- At eleven kan forklare betydningen af, at en råvare kan have en sæson
- At eleven kan grundprincipperne i almen hygiejne
- At eleven kan give sætte ord på, hvilke sundhedsmæssige forskelle der kan være på mad
- At eleven kan regne deres energibehov ud og forstår sammenhængen mellem indtag og forbrug
- At eleven kan forstå, hvad de energigivende stoffer er, og hvor de findes
- At eleven forstår meningen af værtsskab og kan bruge det i praksis
- At eleven opnår nogle simple køkken ”skills” og kan sætte ord på håndværket på Hotel- og Restaurantskolen
Målgruppe
Elever i Købernhavns Kommune, der går i 8. klasse.
Til læreren
Formålet besøget på Hotel- og Restaurantskolen er at se, hvordan en hverdag forløber på en erhvervsskole.
Eleverne vil få indsigt i de typer af uddannelser, der tilbydes på en erhvervsskole, og vil i praksis lære om det at gå på en erhvervsskole.
Dagene vil være præget af både teori og praktik, og vi sætter fokus på at skabe en så praksisnær oplevelse som muligt.
Klassen undervises af faglærere, som er vant til at modtage elever fra folkeskolen.
Vi har sat en række læringsmål op for ’8.klasse på EUD’:
- At eleven kan forklare betydningen af, at en råvare kan have en sæson
- At eleven kan grundprincipperne i almen hygiejne
- At eleven kan regne deres energibehov ud og forstår sammenhængen mellem indtag og forbrug
- At eleven forstår meningen af værtskab og kan bruge det i praksis
- At eleven opnår nogle simple køkken ”skills” og kan sætte ord på håndværket
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte underviser Henrik Hynne på:
Telefon: 3147 50 02
Mail: hhy@hrs.dk
Sådan er skolen
Når du besøger Hotel- og Restaurantskkolen, oplever du, hvor meget liv her er. Vores elever lærer en masse i køkkenerne og i klasseværelserne.
Men undervisningen på skolen foregår også helt andre steder, som ikke minder om andre skoler.
Vi har blandt andet et ferm lab, hvor vi fermenterer på livet løs, og vi har vores egen byhave, hvor vi dyrker økologiske krydderurter og grøntsager til undervisningen.
Når det er frokosttid, kan du vælge mellem vores helt egen restaurant, vores bæredygtige spisehus eller kaffebar, hvor du kan købe sandwiches og salater.
Der er også sociale arrangementer som fester, fredagsbarer, street food-arrangementer og udflugter.
Der er ikke to dage, der er ens, på Hotel- og Restaurantskolen.