Cheesecake med hybengelé
Cheesecake med hybengelé
DessertDet skal du bruge
Ingredienser
Bund
- 100 g Smør
- 200 g Mandelmel (blendede
- mandler med hinde)
- 50 g Brun farin
Ostecreme
- ½ L Piskefløde
- ½ spsk. Flormelis
- ½ tsk. Vaniljesukker
- 350 g Flødeost, naturel(Philadelphia)
- 1-2 spsk. Saft (fra lidt pressede brombær el. brug citronsaft)
Hybensaft
- 350 g Hyben (rensede, fri for kerner)
- 2 dl Vand
- 50 g Sukker
Gelé
- 3 bl. Husblas
- 1 dl Citronsaft
- 1 dl Hybensaft
- 1 dl Vand
- 8 stk. Hele friske brombær el. hele hyben (pynt)
- Evt. hybenblade (pynt)
Sådan gør du
Bund
Tænd ovnen på 200°. Smelt smørret i en gryde. Rør det smeltede smør sammen med mandelmel og brun farin.
Beklæd en springform (ca. 20 cm) med bagepapir på bunden og i siderne.
Fordel mandelmassen i et jævnt lag i formen. Bag bunden i ovnen i 10 min. Afkøl mandelbunden i formen.
Ostecreme
Pisk fløden let stiv med flormelis og vaniljesukker, vend derefter flødeosten i.
Tilsæt dernæst lidt bærsaft (fra brombær el. brug citronsaft) for smag (ostecremen ikke må blive for flydende). Pisk det hele sammen til cremen er jævn.
Hæld ostecremen over den afkølede mandelbund i formen, glat overfladen og stil på køl i minimum 2 timer eller gerne natten over.
Hybensaft
Bring vandet i kog og tilsæt halvdelen af de rensede hyben. Kog under låg i 10-15 min.
Løft hybenfrugterne op med en hulske og hæld de sidste hyben i gryden og kog dem i det samme vand i 5 min.
Si saften fra hyben og kog saften op med sukker.
Gelé
Læg husblas i blød.
Bland vand, citron- og hybensaft i en lille gryde. Varm væsken op og udblød husblassen heri.
Afkøl væsken en smule og hæl den hen over din cheesecake (ca. 1 cm.), når denne har været på køl og blevet fast. Sæt kagen på køl indtil, du skal anrette.
Anretning
-
Frigør forsigtigt kagen fra springformen og løft den på et fad ellerskær i passende stykker til tallerkenanretning.
Pynt kagen med spiselige blomster, hele hyben, hybenblade eller brombær.
-
Tip: Lav en sød hybenchutney af hybenresterne fra din hybensaft, brug som tilbehør til dessert, i lagkage eller i din cheesecake (dæk cheesecake-bunden med chutney, inden du fylder ostecreme over).
Tip: Det er en fordel at lave bund med ostecreme dagen før