Kartoffelsalat med tahindressing
Kartoffelsalat med tahindressing
Opskriften er udviklet til grøn madfestival 2022 og til 125 personer. Opskriften kan ikke skaleres ned til 4 personer ved at dividere, men man kan tage udgangspunkt i ingredienserne og fremgangsmetoden.125 personer
125 personer
DET SKAL DU BRUGE
Ingredienser kartoffelsalat:
- 12,5 kg små kartofler
- 2,5 kg agurk
- 2 kg grønne bønner
- 2 kg ærter
- Ca. 700 g purløg
Ingredienser dressing:
- 1,1 kg tahin
- 2 dl citronsaft
- 1,5 liter vand
- Ca. 15 g salt
SÅDAN GØR DU
Kartoffelsalat
Kartoflerne vaskes, renses og koges møre - men ikke splattede. Herefter afkøles de, og halveres ellers skæres i 4 – alt efter størrelse. Agurker skæres i tern – ca. 1x1 cm. Grønne bønner nippes og skylles. De kan blancheres, hvis ikke de er for grove. Bønnerne afkøles og alt blandes med ærterne.
Tahindressing
Alt blandes og blendes i 10-20 sekunder. Smag til. Del evt. opskriften i to, hvis blenderkanden ikke er så stor. Laves dagen før, så den sætter sig lidt.