Lammeculotte med grillede lækkerier med P4

Lammeculotte med grillede lækkerier

12 personer
12 personer

Opskrift

Ingredienser

10 tomater 
3 små røde peber 
1 lille rød chili 
4 zucchiini
4 hvidløg 
Olivenolie 
Vineddike 
1 stort løg 
Lammeculotte 
ca. 10 salvieblade 
1-2kg kartofler 
1 bundt persille 

Fremgangsmåde

Start med at hakke 4-5 fed hvidløg. Derefter pudser du din lammeculotte og gnider den så ind i salt, hvidløg, olivenolie og salvie. Jo længere lammet marinerer jo bedre.
Grill peberfrugterne til  de er helt sorte, enten på grillen eller i ovnen på 230 varmluft i 10-12 minutter. Når peberfrugterne er færdig skal det sorte skrabes af med en urtekniv. Herefter hakkes de groft.

Hak 1 stort almindeligt løg, 4 fed hvidløg og 1 lille chili. 

Tomaterne grilles til de har enkelte sorte pletter. Dette kan også gøres i ovnen ved 230 graders varmluft eller på en varm pande. Derefter fjernes kernerne fra tomaterne, hvor efter de hakkes groft.

Zucchinierne skæres i tern af ca. 1*1-2*2 cm. Her skal du sørger for at alle tern har en side med skræl. Mariner zucchini i olivenolie og salt. Dette kan med fordel gøres nogle timer eller dage før anvendelse. Det som skæres fra bliver lagt til siden.

Kom ca. 1-2 spsk. olie i en gryde, tilsæt løg og hvidløg når olien er varm. Steg det i 2 minutter under omrøring. Kom derefter tomater, peberfrugt og chili ned gryden og lader det simre 30 minutter. 

Efter de 30 minutter kommer du dine zucchini rester i og koger det hele mørt. 

Jo længere jo bedre.

Når grøntsagerne er kogt møre blendes de så fint som muligt med stavblender. 

Føler man sig ekstra fancy kan man passere det igennem en sigte så det bliver en helt jævn sauce.  Smag til med salt, peber og vineddike.

Sæt kartoflerne over og lad dem koge til de er næsten færdig. 

Smelt smør og vend persillen i, derefter vendes kartoflerne i smørret og tilberedes færdige. 

Lammet tilberedes på gril eller i en ovn på 180° varmluft til det har en temperatur på 60 grader. Lad kødet hvile i 15 minutter, derefter kan det skæres. 

Af Loke Secher-Lund