Muntjakgryde med rodfrugtmos
Muntjak gryde med rodfrugte mos
HovedretDet skal du bruge
Ingredienser
- 2 stk. Muntjak, bov
- ½ L Smagfuld eddike, fx æble, estragon eller lign.
- 2 stk. Store gulerødder
- 2 stk. Store løg
- 1 pk. Bacon
- ½ L Piskefløde
- ½ fl. Rødvin
- 800 g Blandede rodfrugtler– fx pastinak, knoldselleri, kartofler, farvede gulerødder
- 50 g Smør
- 3 dl Mælk
- Hvid peber og salt
Sådan gør du
Skær kødet fra boven og skær kødet i små tern (1½ x1½ cm). Medtag sener og fedt.
Læg kødet i en lukket beholder sammen med eddike i 24 timer, så det mørnes og optager smag.
Skræl løg og gulerødder og skær dem i grove tern. Skær også bacon i tern.
Varm en tykbundet gryde (egnet til ovn) op og svits bacon ved høj varme. Tilsæt løg og gulerødder og steg dem gyldne. Tag grøntsagerne op og læg på en tallerken.
Brun kødet af ved høj varme.
Tilsæt de brunede grøntsager og bacon.
Overdæk med rødvin og sæt gryden med låg i ovnen i 1½ time ved 200°.
Skræl de blandede rodfrugter og kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra.
Pisk med et piskeris og rør det bløde smør i.
Tilsæt mælk og smag til med hvid peber og salt.
Tag gryden ud af ovnen og tilsæt fløde, kog saucen tyk.