Nyfortolket rødgrød med fløde
Nyfortolket rødgrød med fløde
DessertOpskrift
Ingredienser
Hvid chokoladeis
3/4 l fløde 12 %
45 g sukker
1 stang vanilje
6 æggeblommer
45 g sukker
200 g hvid chokolade
Kandiseret citron verbena
1 bundt citronverbena
50 g flormelis
2 æggevider
Brændt hvid chokolade
100 g hakket hvid chokolade
Bær Coulis
300 g af sæsonens røde bær
120 g flormelis
Saften af ½ citron
Anretning
300 g af sæsonens røde bær
1 bundt rød skovsyre
Sådan gør du
Hvid chokoladeis
Kog fløden op med sukker og vanilje.
Pisk æggeblommer sammen med sukker. Tilsæt først lidt af den kogende fløde under piskning og hæld derefter massen ned i resten af den kogende fløde. Kog massen over svag varme til den tykner og har konsistens som en creme.
Afkøl cremen til 50 grader, hak den hvide chokolade og rør den ind i cremen til den er smeltet og opløst.
Køl massen helt ned og frys den derefter i først en ismaskine og derefter fryseren.
Kandiseret citron verbena
Dyp bladene i æggehvide og vend dem i flormelis. Fordel bladende fladt på en bageplade og tør dem ved 60 grader i ca. 2 timer
Brændt hvid chokolade
Hak den hvide chokolade og fordel den på en bageplade. Bag 5-6 minutter på 150 grader indtil chokoladen er gylden. Køl ned til stuetemperatur.
Bærcoulis
Purer bær, flormelis og citron i en blender eller foodprocessor og sigt dem derefter for at fjerne kerner og urenheder.
Anretning
Vask de friske bær nænsomt og vend dem forsigtigt med bærcoulis'en.
Anret brændt hvid chokolade i bunden af en dyb tallerken. Fordel bærrene ovenpå. Top med en quenelle eller kugle af den hvide chokoladeis og pynt med kandiseret citron verbena og rød skovsyre.