Skolens internationale koordinator hjælper en elev.

Hjælp til ansøgning

Hvis du har brug for hjælp til at ansøge om praktikplads, kan vi hjælpe dig godt på vej

Når du ansøger om læreplads i en virksomhed, skal du skrive en ansøgning, der fanger virksomhedens interesse, så de får lyst til at finde ud af, hvem du er - og forhåbentligt tilbyder dig en læreplads.

Her på siden kan du få hjælp til, hvordan du skal udforme din ansøgning, og hvordan du opbygger dit CV, så du har gode chancer for at lande den læreplads, du drømmer om.

Tips til din ansøgning

Du skal være konkret

Hvorfor søger du en læreplads, hvad du kan tilbyde virksomheden, og hvorfor er det dig frem for den næste ansøger i bunken, der skal have lærepladsen.

Overvej, hvilke fraser der kan skille dig ud fra mængden; målet er at komme til en personlig samtale. Her er et par tips til din ansøgning:

  • Firmanavn og kontaktperson
  • Du skal stile ansøgningen til den person, som er kontaktperson i annoncen.
  • Skab opmærksomhed med din overskrift
  • Giv din ansøgning en overskrift, der fænger.
  • Vær præcis og målrettet, hvorfor dig?
  • Skriv en kort og præcis præsentation af dig selv, så læseren hurtigt får indblik i, hvilken person der er bag ansøgningen.
  • Sæt dig grundigt ind i virksomheden

Fortæl virksomheden, hvorfor du ansøger

Du skal have tænkt over, hvorfor du mener, at du passer ind. Du skal være lærling i længere tid, så det er vigtigt at gøre dig overvejelser om, hvorfor du søger, og hvor du søger. Skræddersy hver enkelt ansøgning til hvert enkelt sted, du søger.

Fortæl, hvad du kan tilbyde

Beskriv kort det, der gør dig til noget særligt. Hvad kan du, som de andre ikke kan? Hvilke opgaver kan du løse? Brug ikke ord som 'gider' og skriv ikke, hvad du ikke er god til, men fremhæv alt det du interesserer dig for, kan og er god til.

Sælg dig selv

Her kan du skrive lidt om dig selv og dine personlige kompetencer, så din læser også får et indblik i, hvem du er som menneske. Udvis begejstring og selvsikkerhed ved at omtale dig selv og stedet positivt, vis hvem du er ved at bruge dit eget sprog og vær ærlig.

Afslutning på ansøgningen

Du skal i afslutningen vise, at du er interesseret i det videre forløb og aktivt vil følge din ansøgning til dørs. Sådan sælger du dig selv i din elevansøgning.

Husk: underskrift, navn og henvisning til medsendte bilag.

Yderligere tips

Du finder mere inspiration på:

www.gtilp.dk 

www.go.dk 

www.jobbank.dk

Det skal du huske

  • Indhold
    Underskrift, navn og henvisning til medsendte bilag. Husk også, at motivation, forberedelse, fokus, koordinering og opfølgning betyder alt for, om du lykkes med din ansøgning.
  • Læs korrektur
    Det er vigtigt, at du ikke har stavefejl eller andre sjuskede fejl i din ansøgning. Hvis du har brug for hjælp, kan du tage fat i et familiemedlem, din kontaktlærer eller Praktikcenteret.
  • Motivation
    Vær skarp på, hvad du kan tilbyde virksomheden, og hvordan du vil gøre det. Ansøgningen og dine andre aktiviteter skal vise virksomheden, at den har behov for lige netop dig.
  • Forberedelse
    Sørg altid for at ringe til virksomheden og hør nærmere. Det giver dig mere information end de øvrige ansøgere, og så husker arbejdsgiveren dig.
  • Fokus
    Vær konkret og skriv om de opgaver, du har fundet ud af, ligger i jobbet. Brug dit eget sprog og skriv konkret, hvad du kan tilbyde i forhold til en elevstilling.
  • Sammenhæng
    Din ansøgning bliver set i sammenhæng med dit CV, men også i sammenhæng med, hvordan du har virket i telefonen. Arbejdspladsen husker overraskende godt.
  • Præsentation
    Sørg for, at du præsenterer dig på en måde, så du gør et indtryk både i telefonen, når du møder din nye læremester, og når du kommer til en samtale.
  • Opfølgning
    Hvis du ikke følger op på ansøgningen ved at ringe eller skrive, kan din brændende motivation ansøgningen forsvinde.
Tre elever på skolen smiler i klasseværelset.

Hjælp til CV

Tag din ansøgning og dit CV under armen og kig forbi Praktikpladscenteret. Vi står klar til at give dig professionel feedback.

Vi kan blandt andet hjælpe dig at gøre ansøgning skarp i forhold til dén arbejdsgiver, du gerne vil have job hos, få optimeret dit CV og coache dig til at møde en forhåbentlig kommende arbejdsgiver på bedst mulig vis. Se en række eksempler på, hvordan du kan udforme dit CV:

 

Kontakt lærepladskonsulenterne

Kontakt gerne Hotel- og Restaurantskolens lærepladskonsulenter, hvis du har spørgsmål – hvad enten du er lærling eller arbejdsgiver. Konsulenterne sidder i Lærepladscenteret og kan kontaktes på vores mailadresser neden for.

Kira Gall Henriksen
Lærepladskonsulent

Kira Gall Henriksen

M: kgh@hrs.dk T: 3122 7454

Mikkeline Jensen
Lærepladskonsulent

Mikkeline Jensen

M: mj@hrs.dk T: 3153 3651

Frederik Hvidt
Lærepladskonsulent

Frederik Hvidt

M: fhv@hrs.dk T: 2091 1070

Anne Marie Brinkler
Lærepladskonsulent

Anne Marie Brinkler

M: amb@hrs.dk T: 2550 3656