Kokkeelev søges til Gastronomiet

OM ARBEJDSPLADSEN

Hos Gastronomiet arbejder vi hver dag for at skabe madoplevelser, der kan smages, både i kvaliteten af råvarerne og i den måde, vi arbejder sammen på.
Vi er et moderne cateringhus med base i vores to køkkener i Valby og Glostrup, hvor vi hver dag laver mad til tusindvis af mennesker.
Hos os er det ikke bare produktion, det er håndværk.
Vi arbejder med sæsonens råvarer, samarbejder tæt med lokale producenter og laver så meget som muligt fra bunden, fra egne fonde til egen produktion af både kød og grønt.
Kulturen er uformel, men ambitionerne er høje.
Vi hjælper hinanden, siger godmorgen, siger tak for i dag og vi forventer, at alle tager ansvar for både opgaven og stemningen.

OM JOBBET

Elevens arbejde

Som kokkeelev hos os bliver du en aktiv del af køkkenet fra dag ét.
Du kommer til at arbejde med:
- Tilberedning af varme og kolde retter i stor skala
- Forberedelse og produktion af råvarer fra bunden
- Anretning og præsentation af vores retter
- Samarbejde med dygtige kokke og kollegaer på tværs af køkkenet

Vi tror på, at man lærer mest ved at være med, derfor får du ansvar, når du er klar til det, og vi sørger for, at du udvikler dig både fagligt og personligt undervejs.
Du vil opleve et køkken, hvor tempoet kan være højt, men hvor vi aldrig går på kompromis med kvaliteten.

Forventninger til eleven

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, det er derfor, du er elev.
Men vi forventer, at du møder op med den rigtige indstilling og lyst til at lære.
Vi forestiller os, at du:
- Har interesse for mad, råvarer og det gode håndværk
- Er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt
- Tager ansvar og følger op på dine opgaver
- Trives i et køkken, hvor tempoet kan være højt
- Er en god kollega, der bidrager til den gode stemning
- Møder stabilt og er klar til at gøre en indsats

Hos os handler det ikke om at være perfekt. men om at ville det.
Hvis du har den rette tilgang, skal vi nok lære dig resten.

VI TILBYDER

Hos Gastronomiet tilbyder vi mere end bare en elevplads:
- En læreplads med fokus på rigtigt håndværk og gode råvarer
- Et stærkt team med høj faglighed og godt sammenhold
- Gode arbejdstider sammenlignet med klassisk restaurant
- Mulighed for at udvikle dig og få ansvar undervejs i din uddannelse
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du bliver en del af rejsen

Og så er vi i gang med at bygge noget særligt:
I foråret 2027 flytter vi ind i et helt nyt, moderne produktionskøkken med både slagterafdeling og bageri. Det betyder endnu flere muligheder for at arbejde med råvarer fra start til slut og blive en del af et setup, hvor håndværk og kvalitet er i centrum.

KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST

Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson

Casper Scheibye - Driftsdirektør
casper@gastronomiet.dk
Tlf.: 54574764

Addresse

Gastronomiet
Smedeland 30 i Glostrup eller Kirsten Walthers Vej 5 i Valby

Arbejdspladsens hjemmeside:

www.gastronomiet.dk

Link til jobopslag:

Ansøgningsfrist:

30-06-2026

Søg stillingen