Studentermedhjælper søges til Det Danske Spejderkorps
OM ARBEJDSPLADSEN
Spejdere er kendt for at handle. I over 100 år har vi værnet om naturen, sovet i telt og lavet mad over bål. Madopdagere er et projekt under foreningen Spejderne, der består af de fem spejderkorps i Danmark og Sydslesvig: De grønne pigespejdere, KFUM-Spejderne i Danmark, Det Danske Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig og Danske Baptisters Spejderkorps. Spejderne repræsenterer ca. 70.000 spejdere på tværs af ca. 1.000 spejdergrupper. I over 100 år har spejderkorpsene skabt oplevelser for børn og unge. Målsætningen er at børn og unge bliver selvstændige mennesker, der har erfaring og færdigheder til at yde positiv indflydelse i den verden, de er en del af. At \'gå til spejder\' er vidt anerkendt som fritidsinteresse og det antages, at 39% af nulevende danskere har været eller stadig er aktive i spejderbevægelsen (Voxmeter 2024). Hver uge samles spejdere i alle aldre til spejdermøder over hele landet, hvor frivillige unge og voksne er spejderledere, der skaber lærerige og sjove aktiviteter med udgangspunkt i natur, fællesskab og learning by doing.
OM JOBBET
Studentermedarbejder-stilling om mad, natur og formidling
Er du klar på et studiejob, hvor du både får lov til at planlægge, kommunikere og møde spejdere ansigt til ansigt? Så har vi et spændende studenterjob til dig!
Vi leder efter en idérig og udadvendt studentermedhjælper, der vil hjælpe med at arrangere spændende forløb og promovere et projekt om natur og mad (støttet af Novo Nordisk Fonden). Se link om projektet i bunden. Sammen med andre medarbejdere på projektet (som holder til på Spejderne på Holmen i København) vil du være med til at skabe aktiviteter, som samler spejdere fra hele Danmark på tværs af korps om mad, leg og den magiske natur omkring os.
Du får fingrene i mange forskellige opgaver – fx:
- Hjælpe med at planlægge og koordinere mad-lege og forløb til Spejdernes Lejr 2026
- Hjælpe med kommunikation og promovering (sociale medier, nyheder, events osv.)
- Tage ud og besøge spejdergrupper og ledere rundt i landet
- Bidrage med idéer og kreative løsninger
Du kan læse mere om projektet Naturen i Maden her:
https:\\spejderne.dk\projekter\naturen-i-maden\
Forventninger til eleven
Vi forestiller os, at du...
Er udadvendt og god til at formidle
Har styr på at organisere og holde mange bolde i luften
Har en interesse for natur, mad og eksperimenter
Tør tage initiativ og kan arbejde selvstændigt
Måske har været spejder – selvom det ikke er et krav
VI TILBYDER
Praktisk info
Start: 1. marts eller tidligere
Omfang: ca. 13 timer om ugen
Du skal kunne være med alle dage på Spejdernes Lejr ’26 (så planlæg sommerferien derefter)
Ansættelsesperiode: 1. marts (eller tidligere) – 1. marts 2027
Lyder det som noget for dig?
Så send en kort ansøgning (max én side) + CV til os senest d. 31. januar – eller tidligere (vi afholder løbende samtaler) – vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv til Tobias Lau på tol@dds.dk
KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST
Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Kontaktperson
Tobias Lau, projektleder for bæredygtighed
tol@dds.dk
Tlf.: 81884281
Addresse
Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
Arbejdspladsens hjemmeside:
Link til jobopslag:
https://dds.dk/artikel/studentermedarbejder-stilling-om-mad-natur-og-formidling
Ansøgningsfrist:
31-01-2026