Tjener søges til Hotel Disko Island
OM ARBEJDSPLADSEN
Hotel Disko Island ligger i byen Qeqertarsuaq, som er smukt placeret helt ned til Diskobugten med basaltfjeldene som baggrundskulisse og de mange vandfald der plasker ned ad fjeldsiderne. I Qeqertarsuaq har pukkelhvalerne et af deres bedste fourageringsområder om sommeren, så der er rigtig gode muligheder for at observere hvalerne, når du besøger Diskoøen. På fjeldet ovenfor byen ligger “Lyngmarksbræen” – en af de mange gletsjere på øen, som man kan vandre helt op til. Diskoøen inviterer på mange andre flotte vandreture og naturoplevelser med en meget varieret flora og fauna.
OM JOBBET
Elevens arbejde
Restaurantchef søges til Hotel Disko Island, Grønland Brænder du for gastronomi, vin og at levere enestående gæsteoplevelser i et unikt miljø langt fra alfarvej? Har du erfaring med at lede et team og skabe en varm og afslappet stemning i en restaurant? Så har vi brug for dine kompetencer som leder af restauranten på Hotel Disko Island i Qeqertarsuaq i sommeren 2025. Hotel Disko Island ligger på sydspidsen af Diskoøen i den berømte, isbjergfyldte Diskobugt. Fra restauranten er der udsigt over øens livlige jollehavn og tårnhøje basaltfjelde. Restauranten har åbent fra 1. juni til 15. september, hvor vi serverer for mellem 30 og 50 gæster hver aften. Vi sætter en ære i at arbejde med lokale råvarer fra grønlandske fangere og fiskere – herunder vores signaturret: grønlandske snekrabber, der hentes direkte på havnen. Som restaurantchef vil du indgå i hotellets ledergruppe og have ansvaret for at den daglige ledelse af restauranten og medarbejderne i restauranten. Du skal sikre en høj trivsel og motivation blandt medarbejderne, samt oplæring af nye. Administrativt har du ansvar for vagtplanlægning i restauranten, hvor du vil indgå på lige fod med de øvrige tjenere på gulvet under service. Du får et tæt samarbejde med restaurantchefen på vores søsterhotel i Ilulissat, som har det overordnede ansvar for indkøb af drikkevarer til Hotel Disko Island. Restaurantchefen fra Ilulissat vil desuden være fysisk til stede i opstartsfasen og assistere dig i at sikre en effektiv og vellykket åbning af restauranten.
Forventninger til eleven
Vi søger dig, som: • Har en tjeneruddannelse eller relevant erfaring indenfor branchen. • Har erfaring fra en lederposition, gerne i servicebranchen, hvor du har haft ansvar for både drift og medarbejdere. • Er udadvendt og smilende, med evnen til at skabe en god stemning både blandt gæster og kollegaer. • Er en naturlig leder, der kan motivere og udvikle et team, herunder unge medarbejdere uden stor erfaring. • Har passion for gæsteservice, hvor du aktivt arbejder på at optimere gæsteoplevelsen gennem din viden om vin, storytelling og personlig service. • Er fleksibel og løsningsorienteret med evnen til at tænke kreativt og finde alternative løsninger – især når uventede udfordringer opstår, som det ofte gør i Grønland. • Formår at holde hovedet koldt under travlhed og samtidig levere høj service. • Er rutineret bruger af Office-pakken og POS-systemer. • Er indstillet på at arbejde fra ca. 25. maj til 15. september 2025
VI TILBYDER
Du får hos os: • Et alsidigt og selvstændigt job i en velfungerende virksomhed med masser af frihed under ansvar • Et dynamisk og til tider travlt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen og løfter opgaverne i flok • En sommer fyldt med eventyr i Grønlands storslåede natur • Ligesindede kollegaer, der hurtigt bliver både arbejds- og bofæller, og som du kan opleve Grønland sammen med i fritiden • Betalt rejse, fly og\/eller båd t\/r fra Danmark eller Grønland • Medarbejderpakke, der inkluderer prisvenlig indkvartering og kostordning • Fordelagtige personalerabatter på overnatning, oplevelser og restaurantbesøg i vores søsterselskaber • Løn efter kvalifikationer Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores team? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST
Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Kontaktperson
Mia Kamper, Head of Sustainability
mk@topas.dk
Tlf.: +4553767928
Addresse
Hotel Disko Island
P.H. Rosendahlip Aqq 9, Godhavn 3953, Grønland
Ansøgningsfrist:
31-01-2025