Alkohol- og rusmidler

Hotel- og Restaurantskolen ønsker at fremme en sund kultur alkoholkultur blandt vores elever og støtte dem i at træffe ansvarlige valg omkring rusmidler.

Her kan du finde skolens alkohol- og rusmiddelpolitik og læse mere om, hvordan vi forholder os til alkohol, rygning og andre rusmidler.

Alkohol- og rusmiddelpolitik

For at fremme en sund alkoholkultur følger og henviser vi til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol for unge, herunder at unge under 18 år ikke bør drikke alkohol.  

Alkohol er ikke tilladt i skolens dagligdag, bortset fra når det indgår i undervisningsøjemed og efter vejledning af en lærer, fx vinsmagning og cocktailfremstilling.

Der kan gælde særlige regler ifm. fx fredagsbarer, studieture og lign.

Skolens fredagsbar skal i lige så høj grad være et sted for dem, der ikke drikker, som for dem, der gør. Der er derfor altid alkoholfri tilbud samt terninger, brætspil og forskellige udendørsspil, som eleverne kan udfordre deres venner i.

Se skolens alkohol- og rusmiddelpolitik

Fredagsbar Hotel- og Restaurantskolen

Røgfri skoletid

Lige som alle andre ungdomsuddannelser har Hotel- og Restaurantskolen røgfri skoletid mellem 8:00 og 16:00.

Røgfri skoletid gælder ikke kun på skolens område, men også omkring det.

Støttemuligheder

Til elever, der har brug for støtte ift. deres forbrug af rusmidler, samarbejder skolen med det kommunale tilbud ’Ro på Rusen’. Her kan elever tale anonymt med en professionel om deres eget eller andres rusmiddelforbrug og få gode råd og vejledning. Tilbuddets vejledere er underlagt tavshedspligt.