Plantebaseret gulerodskage fra Vanløse Blues

Plantebaseret gulerodskage fra Vanløse Blues

Opskriften er brugt til grøn madfestival 2022 og til 1 gastrobakke ( 60 stykker kage). Opskriften kan ikke skaleres ned til 4 personer ved at dividere, men man kan tage udgangspunkt i ingredienserne og fremgangsmetoden.
60 personer
60 personer

DET SKAL DU BRUGE

Ingredienser:

  • 4 liter olie

  • 1,125 liter sojamælk

  • 6 spsk æblecidereddike 

  • 1500 g hvedemel 

  •  600 g sukker

  • 450 g brun farin 

  •  3 tsk vaniljesukker

  •  6 tsk bagepulver

  • 6 tsk natron 

  • 6 tsk kanel 

  • 3 tsk stødt ingefær

  • 3 tsk flagesalt 

  • 1L & 125 ml vindruekerneolie 

  • 1 kg gulerødder groft revet 

SÅDAN GØR DU

Tænd ovnen på 175 grader:

Smør en gastrobakke med olie.

Rør sojamælk og æblecidereddike sammen til en ”kærnemælk” og sæt til side.

Si mel, sukker, brun farin, vaniljesukker, bagepulver, natron, kanel, ingefær ned i en stor skål. Tilsæt salt.

Tilsæt bagefter olie, gulerødder og ”kærnemælken”.
Rør det hele sammen til en jævn dej. Men rør ikke for meget.

Bag midt i ovnen i 40-45 minutter.

Brug en bagenål eller lille kniv til at tjekke om de er færdige efter 40 minutter. Hvis ikke, så giv den yderligere nogle minutter.

Lad kagen køle helt af, før glasuren bliver smurt på og sæt evt. kagen på køl for at glasuren kan sætte sig.

Anretning

Alle kanter skæres af, og kagen deles i 60 lige store tern

Pyntes med en ret tyk glasur lavet på flormelis og kogt afkølet vand = blank glasur.